På denne, ekstrem, regnfulde aften skal der råhygges. Ligenu slapper vi alle af i sofaen, ballademagerne slænger sig dovent på gulvet, og brændeovnen er i fuld gang. Så hyggen har indfundet sig i casa nero, og om ikke så længe kommer Lausen.

Lausen ( Han hedder nu Lau) er dreng af vores venner Tanja og Morten. Mig og Lau har altid haft et særligt bånd, og de sidste par år er vi blevet endnu tættere. Han er bare en fantastisk unge og når han kalder mig moster Heidi bliver jeg helt rørt.

I aften kommer han så for at hygge med os til imorgen, så det bliver en rigtig pizzacolaslikladosblivelængeoppe aften. Det er bare den skønneste måde at starte weekenden på, og jeg glæder mig.

De sidste dage har jeg, som så mange andre før, opdaget glæden ved Mofibi. Jeg er overhovedet ikke en læsehest, tværtimod så går der ofte meeeget lang tid imellem mine “læsninger”. Jeg bliver simpelthen så rastløs og jeg fatter ikke at Jens kan sluge en bog på en uge !!

Har testet både Mofibi og Storytell før, men inden min gratis prøvetid var udløbet havde jeg droppet det. Det var for kedeligt og jeg synes alle oplæserene havde nogle irreterende stemmer. Jeg kunne selvfølgelig vælge at læse den istedet, men nej det gider jeg ikke. Det er det jeg gerne vil undgå.

Men den anden dag skulle jeg på en af mine længere busture, og da kom jeg i tanke om Mofibi. Måske skulle jeg give det en chance mere, så jeg fik installeret app’en, fandt en bog og downloadede den efterfølgende så jeg kunne høre den offline. Det var på dette tidspunkt meget vigtig, da jeg var lav i batteri.

Historien var en min svigerinde havde fortalt mig om, en hun havde fået læst som barn og som hun nu godt kunne tænke sig at læse for hendes børn. Jeg synes den lød så spændende, selvom den er skrevet til børn, men som “Den lille prins” har den også nogle gode pointer til voksne.

Den handler om en lille pige ved navn Momo, der må redde folkene i hendes by for tidstyvene. Den er virkelig godt skrevet og meget fantasifuld ( det er lige noget barnet i mig kan lide). Momo er et godt eksempel på en der nyder livet og tiden langsomt. Hun er den i byen alle kommer til fordi hun er så god til at lytte og tager sig tid til alle. Så da pludselig folkene holder op med at komme og besøge hende og istedet skal arbejde, arbejde og arbejde, finder Momo ud af at der er noget helt galt….

Jeg kan stærkt anbefale den til både børn og voksne, en rigtig god og lærerig bog. Den er snart “læst” færdig, ja jeg fandt mig en god fortæller “derinde”, og jeg er spændt på den næste bog jeg finder. Mofibi er nu ikke så tosset endda.