Kategori: Rejse

Last minute shopping…

I aften går turen til Italien….så nice !!

Kufferten er pakket (næsten), for der var liiige nogle ting Heidi her manglede til en lækker solferie.

Så afsted til H&M i Aalborg, som var fyldt med unge mennesker. De var, som mig, også i en last minute shopping situation, men i deres tilfælde var det karnevalet det drejede sig om.

Jeg er ret glad for at jeg ikke er i Aalborg idag, for karnevallet sidder altså stadig lidt i mig. Det var simpelthen årets fest flere år i træk, men min karnevalsgruppe faldt lidt efter lidt fra hinanden. Vi blev ældre, nogle fik børn og ja der var også uenigheder, men det er lidt med et savn, når jeg ser de glade karnevalsdeltagere. Derfor har jeg holdt mig fra Aalborg på denne dag, de sidste par år.

Så det er derfor dejligt at vi skal på kærlighedstur senere idag, og efter (den lidt dyre) shopping tur, hvor jeg blandt andet købte 3 par sko (ups), bliver den helt sikkert ekstra skøn. Du ved, mænd må ikke gå ned på udstyr, men det er altså lige så vigtigt at vi piger ikke går ned på sko (og tøj) !!

Er helt tosset med mine nye sko. Metallic trenden er jeg faldet pladask for, især når det gælder sko. Ja jeg ønsker mig endda endnu et par i fødselsdagsgave. Det er lige før det bliver for meget ikk…..NOT, og jeg glæder mig til at slentre rundt i Italiens gader i mine nye sko.Så nu kan kufferten snart klappes sammen, og en ny rejse kan begynde…..