Så er jeg her igen…

Jeg er blevet ramt af “loppesyge”, og det er ikke ballademagernes skyld. Godtnok har de ofte besøg af  tæger og flåter, føj hvor er de klamme !! men lopperne jeg er blevet “smittet” af er dem der er på diverse loppemarkeder… Jeg elsker simpelthen at komme afsted og se hvad de forskellige steder har at byde på, hvad folk har fundet i deres gemmer. Ja der er meget ragelse, men engang imellem finder jeg noget, som JEG synes er et kup.

Idag, på denne solrige søndag, fik jeg kæresten med til Bagagerumsmarked i Aalborg, og nøj hvor var der meget at se på. Med så mange stande kan det være svært at skabe sig et overblik, så det er med at gå systemetrisk frem, og det er Jens gudskelov rigtig god til. Tror jeg fik set (næsten) alt,  en del af standene var hurtigere at skæmme igennem, som sagt ER der meget ragelse. Men jeg blev den lykkelige ejer af disse fine ting, samt en læder pung. Jeg er især glad for messing vasen og fadet, som kostede mig 30 kr. Jeg brugte kun 140 kr samlet. Det er så fedt, især når jeg længe har kigget efter ting i disse genrer.

Tror det varer længe inden loppesygen forlader mig…lige nu er det ihvertfald vildt sjovt og spændende at gå på opdagelse i loppernes verden…

FullSizeRender (23)