Kategori: Lidt af hvert

Sommer resumé og projekter…

Oktober…efterår…og tid til et resumé

Casa nero har været på en laaaaang sommerferie, eller måske mere gået i dvale. Det samme gælder nu ikke Jens og jeg. Vi har godtnok taget et par fridage hist og her, mens ellers har vi været i selskab med laksen.

Sidst Casa nero gav lyd fra sig var på en meget regnfuld aften i juni. Juni er, ihvertfald hvis du kigger i kalenderen, årets første sommer måned. Men det er som om det hvert eneste år kommer bag på vejret. Jeg har ofte haft rigtigt dejligt vejr på min fødselsdag, men især de sidste mange år har der været alt fra silende regn, blæst til ja endda orkan ( efter danske forhold selvfølgelig), og inden du tænker….hmmm kan det have noget at gøre med hvor sød eller uartig jeg har været, så må jeg bare sige, at lige meget hvad, så synes jeg godtnok ikke at jeg havde fortjent en orkan på min 40 års fødselsdag….

Den regnfulde aften i juni blev desværre bare starten på endnu en våd og kold sommer. Det har desværre betydet at jeg endnu et år er blevet små skuffet over min/vores køkkenhave. Okay vi har haft en kort fornøjelse af jordbær og sidenhen ærter og tomater. Men f.eks squash, som vi nærmest druknede i de første år, og hvor vi måtte forære en masse væk, ja de er slet ikke kommet op af jorden. Til squashens forsvar har den måske stået for skyggefuldt, men når en afgrøde der normalt er så nem at dyrke, slet ikke spirer, og sidste år heller ikke var særligt imponerende, ja så mister jeg altså lidt lysten og glæden ved min køkkenhave. Det hjælper så bare overhovedet heller ikke at de forbandede “dræber” snegleogså er at finde overalt. Det er en noget af en kamp, når både naturen og klimaet modarbejder én, den er svær at vinde.

Men så må jeg jo kaste mig over et andet projekt, og dem er der da også nogle af.  Det største  projekt er planlægningen af vores bryllup. Vi har som sagt en stor forkærlighed til Italien, og vi har været så heldig at en af vores gode venner fra Italien har hjulpet os godt på vej. Han kommer fra en lille by i syd Italien, ved navn Paestum, hvor brylluppet skal finde sted. Så dato, tid og sted er på plads og indbydelserne er kommet afsted. Der mangler meget endnu, blandt andet har jeg ikke set på kjole endnu, andet end på nettet, men selvfølgelig har jeg en ide om hvordan den skal se ud. Regner med efteråret bliver den store bryllupskjoletestning 😉 men vi har gudskelov en del tid til at det hele kommer på plads.

Mindre projekter popper op engang imellem. Jeg har altid beundret dem der super kreative og total DIY. Jeg har da kreeret lidt, men det har ikke været det vilde. Men en dag var jeg med Jens ud at se på maskiner til fabrikken, på en gammel minkfarm. Jeg vil lige hurtigt tilføje, at jeg ikke var taget med hvis det var en farm der stadig havde mink i bure. Jeg HADER når dyr bliver opbevaret i bur. Jeg får en stærk lyst til at befri dem alle, selvom det måske ikke er den bedste løsning for dem. Men jeg ønsker ikke at se dyr fanget, er derfor heller ikke stor fan af zoo og slet ikke cirkus !!

Det var ikke den mest ophidsende oplevelse for mig at gå rundt mellem alle de maskiner, men der stod også andet på denne farm, og pludselig stødte jeg på denne lettere slidte stol, som jeg fik helt gratis. Det er nok ikke lige en af den gamle 70’er stole som er mange penge værd, men jeg syntes den var charmerende og så straks for mig hvor godt den ville passe ind på mit kontor efter en lille makeover og kærlighed. Stolen fik vasket fugleklatter og spindelsvæv af og så var jeg ellers klar til at slibe og male. Men Jens fandt flere steder den skulle limes, og det tog flere dage inden næste etape kunne komme igang. Pyha det var træls at vente, men vidste jo godt resultatet ville blive meget bedre. Jeg fik imellem tiden købt en lille hynde og nu efter flere gange maling står den og pynter på kontoret. Ja den har skrammer og vipper lidt, men det er ligemeget jeg synes den er skøn.

 

Nu vil jeg gå ud i oktober solen som lige er kommet frem…..haven skal jo gøres klar til efteråret.

God søndag 🙂

Duften af forår…og et lille bonjour…

Mens jeg skriver dette indslag kan jeg se ud i haven, hvor Jens løber rundt og gør Casa Nero klar til udelivet, der gudskelov begynder at nærme sig. For foråret er her endelig med sol og lune dage, åhh hvor er det bare vidunderligt. !!

For et par dage siden jeg var jeg lige en smut tur med Jens til Gøteborg. Jens havde et par møder, og selvom det kun var et lille døgn turen varede, havde vi også lidt tid til at gå og nyde solen og stemningen i byen, samt købe masser af knækbrød, det smager altså bare meget bedre end herhjemme.;)

Jeg synes der er lidt langt imellem de fede butikker i Gøteborg, men nogle gange er jeg heldig.”Baskerhunden” var en af de ting jeg  tilfældigt faldt over, sjovt nok i et stormagasin. Han var mellem andre herlige hundeportrætter, og tro mig det var svært at vælge. Han er nu kommet i ramme, med et ret passeFullSizeRender (10)nde citat. Det øvede øje kan nok godt se at citatet er rimelig DIY. En dag bliver det måske skiftet ud med et ægte, men ligenu er jeg godt tilfreds.

Jeg fandt efterfølgende Lisa Bengtsson, der står bag de fantastiske posters www.studiolisabengtsson.se og hold da op der er meget derinde jeg godt gad eje. Der er alt fra porcelæn til lampeskærme. Det er virkelig værd et besøg.

Jeg har sagt det før, men nu siger jeg det igen. Jeg har verdens bedste kæreste (forlovede) !! Han forærede mig, foruden “Baskerhunden” en lækker Maison Scotch tshirt, som tak for at jeg har hjulpet ham ekstra meget den sidste tid. Jeg er bare SÅ heldig og taknemlig for at han er i mit liv. Måske det bliver en tand for sukkersødt for dig,men når man som jeg har fundet en keeper, så er det bare med at sætte pris på ham, og det gør jeg hver eneste dag 🙂

Au revoir…ha’ en helt fantastisk forårs lørdag

 

Pakkespil…håndværkere…selvudvikling…og ballademagerne

Mens jeg pakkede pakker ind til årets første julefrokost med min gamle arbejdsplads…ja det er tidligt eller nogle vil sige sent. Så tænkte jeg at jeg vil skrive et lille nyt indlæg…FullSizeRender (2)

Det lyder måske kliche agtigt, men tiden flyver afsted, også selvom jeg har en periode hvor jeg ikke er i job. Må indrømme jeg helt glemte bloggen, da der er så mange andre ting at tænke på her i Casa Nero. Først er der håndværkerene, pyha det er et længere projekt. Jeg vil gerne have ordnet sådan nogle ting med det samme, så min tålmodighed kommer virkelig på en prøve…

Så er der overvejelser om min fremtid, for selvom jeg blev uddannet pædagog for et par siden,(inden da arbejdede jeg sammenlagt 15 år i børnehaver) ja så er jeg frygteligt træt af mit fag. Har haft mange frustrationer om det, da det er det jeg kender til, så hvad skal jeg nu….

I et forsøg på at blive klogere kontaktede jeg en clairvoyant. Jeg tror meget på det alternative, og den spirituelle verden, så for mig var det ikke et underligt valg. Det er det måske for dig og mange andre, og det er jo helt okay. Han INTET vidste om mig, kun navn og alder, men jeg fik virkelig en stor indsigt i mig selv. En af de ting han nævnte var faktisk at jeg ikke skal tilbage til den pædagogiske verden, så skal det ihvertfald kun være midlertidigt. Det kan stadig være arbejde med mennesker, da jeg er god til at være nærværende og have kontakten 1 til 1,men det skal være i et  mere roligt miljø,  Ny uddannelse, samt selvudvikling  kom også op at vende.

Det har virkelig været alle pengene værd, jeg ser meget lysere på den kommende tid, og jeg har som det første meldt mig til et 8 ugers bevidsthedskursus, kurset omhandler primært mindfulness og dens virkning på krop og sjæl. Jeg glæder mig helt vildt, kan mærke det lige er hvad jeg har brug for. Uddannelse er også i mine tanker, men det er for tidligt at nævne her…..

Det var lige en lille opdatering. Nu vil jeg og ballademagerne nyder resten af aftenen foran fjersynet. Vi er alene hjemme, Jens er på forretningsrejse, så vi hygger med brændeovnen, med udsigt til den snefyldte have. Sneen er en udfordring for ballademagerne, men de nyder det mere end de vil indrømme hahaha. Nu er det kaffe,snacks og for andre, endnu en lur. Det var dog kun Esther der gad fotografering…

FullSizeRender (3)

God aften til dig