Kategori: Kærligheden

Dagen nærmer sig…

Ja lige præcis om 6 dage rejser Jens og jeg til Italien, vores lille eventyrlige Tenuta Duca Marigliano i Paestum, for det er  lige om lidt det sker…at vi skal giftes !!

Dage og måneder er fløjet afsted, og der har bestemt været udfordringer. Især i starten af året…dokumenter der skulle på plads, oversættes og sendes til Italien, brudesko der skulle findes ( der var jeg godtnok tæt på at give op) og mange andre praktiske ting. Men nu her den sidste tid, hvor foråret endelig er her,er der faldet ro over mig, så meget at jeg fandt tid til at poppe op her på Casa nero ( long time no see)

Selvfølgelig er jeg spændt og får sommerfugle i maven når jeg tænker på den store dag, men nu synes jeg endelig der er kommet styr på planlægningen, og den sidste uge står mest i tøse lækkeriernes tegn 😉

Men så er der jo lige det store spørgsmål, som alle går og venter på i disse dage. Bliver der konflikt og lockout ?

Jeg har været meget splittet. På den ene side synes jeg alle pædagoger ( som jeg jo selv er) lærere, sygeplejersker skal råbe op og ud at kæmpe for bedre løn, normering m.m. Det er simpelthen forkasteligt at os der arbejder med mennesker bliver så lidt hørt og set, at der altid kommer nedskæringer på disse  områder og  vi ikke bliver anerkendt for vores hårde arbejde !!

Men på den anden side så håber jeg det ikke kommer til at få indflydelse på mit kommende bryllup. Hvis der skal være strejke så vent venligst til efter 4 maj !!  Ja man er vel lidt egoistisk.

Men lige meget hvad skal det  ikke have lov at ødelægge mit gode humør, eller jage mine sommerfugle væk. Vi glæder os og ja nu er det lige om lidt…

 

Room with a view…

Boungiorno !!

Det her er min udsigt de næste par dage. Vi er igen i Paestum, på hotellet hvor vi skal giftes næste år.  De næste dage skal der arrangeres flere ting, alt fra bryllupskage til udsmykning af de smukke omgivelser. Men vi skal også bare nyde livet og hinanden, nu da vi endelig har en lille ferie. Så er det bare ekstra skønt at vejrguderne ikke fik ret i deres forudsigelser. Ingen regn men sol fra en skyfri himmel. Livet er skønt og nu er det hvis tid til at komme ud af dynerne og få en lækker morgenmad 😃

 

 

Hvor heldig kan man have lov at være…

Undskyld det meget glade fjæs, men jeg er stadig meget overrasket over mit held.

Jeg var sikker på at jeg skulle prøve mindst 100 brudekjoler inden jeg fandt den rigtige. For ja jeg er meget kræsen, hvis man kan sige det,om indkøb af tøj. En lille bitte detalje kan gøre at det bliver “kasseret”. Det kan være alt fra en knap der er placeret forkert, har den forkerte farve eller størrelse, til at syningerne ser “billige” ud og derved få tøjet, i mine øjne, til at falde i værdi. Måske jeg lyder som en hysterisk kvinde, så er det helt okay, men det er sådan jeg er. Det tøj jeg vælger at købe skal altså se ordentligt ud !!

Så du kan nok godt forestille dig at jeg ville være endnu mere kræsen når jeg skulle finde den helt rigtige brudekjole. Jeg vil lige hurtigt tilføje at det altså ikke er mig der skaber mig som en bridezilla. Godtnok har jeg mange meninger om hvad jeg kan lide og hvad jeg helt bestemt ikke kan lide. Men jeg kunne aldrig finde på at lave en scene og skælde folk omkring mig ud som en hystade. De kvinder gør mig flov på mit eget køns vegne, og skal efter min mening sættes på plads !!

Efteråret skulle være min start til brudekjole inspiration og måske, hvis jeg var heldig, køb af kjolen. Men det havde jeg slet ikke regnet ville være tilfældet. Jeg havde fri fredagen i efterårsferien, som jeg skulle nyde med brunch på en café sammen med min mor og moster. Vi ville lige hurtigt kigge forbi Lilly og se hvad de havde at byde på. Forinden havde jeg bestilt tider i to andre brudebutikker til engang i november, og jeg havde flere (blandt andet Lilly) som jeg skulle finde tider til. På denne meget regnfulde fredag vrimlede det med forventningsfulde kommende små konfirmander i Lilly, alle piger selvfølgelig. Sammen med deres mødre susede de rundt og fandt kjoler, mens ekspedienterne sørgede for at de havde vand, og lækre lyserøde forsyninger som små kager og skumfiduser. Kjolerne lignede små brudekjoler, og priserne var da også rimelige dyre. Jeg føler mig meget gammel når jeg tænker ” da jeg var barn”. Men da jeg var barn da arvede jeg min søsters kjole, og jeg var åbenbart godt tilfreds med det” Idag er det jo gået fuldstændig over gevind…men det er et andet indlæg.Men mellem konfirmanderne, som næsten stod i kø helt ud til gaden, fandt jeg mig 2-3 brudekjoler som kunne være interessante. Tiden i køen var ikke så slem som forventet, og når man så lige kunne række ud efter lidt sødt,så var det nu ikke så skidt. Første kjole var i to dele, forstået på den måde at der var en kjole inderst og en kjole yderst. Jeg fik med hjælp fra min mor kjolerne på og jeg var vild med den (dem). Det vil sige den inderste var efter min mening alt for nedringet, men den yderste som havde mange af de detaljer jeg søgte, var lige som jeg ønskede. Prøvede kjole 2 den havde også nogle fine detaljer, men her kunne jeg overhovedet ikke lide blonderne, og jeg kunne godt mærke at jeg allerede havde forelsket mig i den første.

Men er det dumt ikke at prøve andre kjoler, ikke at besøge de andre brudebutikker jeg havde bestil tid ved, men bare slå til med det samme. Kjolen passede ikke kun i min smag, men også til mit budget. Hvad nu hvis jeg fandt en kjole mere jeg forelskede mig i, men var langt over mit budget. Kjolen kunne heller ikke reseveres, så turde jeg tage den chance at den stadig var der når jeg kom igen flere uger senere…so what to do ??

Vi forlod butikken uden kjole, men jeg ville komme forbi igen ugen efter. Vi (min mor, moster og jeg) brugte resten af dagen på at vende ideer for den inderste kjole, for noget skulle der ske. Vi fandt et mønster vi overvejede at vise til en syerske, så jeg kunne få en anden kjole inden under. Ja der var mange tanker om hvordan det færdige resultat ville/kunne blive. Men for at gøre en lang historie kort, ja så endte det med at jeg tog i Lilly igen torsdag med min mor. Kjolen var lige så fantastisk som første gang jeg prøvede den og efter lang tid snak med ekspedienten så købte jeg begge kjoler (har nemlig 14 dages retur ret) og fik bestilt en tid til fredag hos en syerske de anbefaler. Så må vi se om jeg får ændret kjolen eller en helt ny bliver syet…

“Det blev en Lilly model” (billedet viser ryggen på blondekjolen) og det er så skøn en følelse at jeg nu (næsten) kan vinge brudekjolen af på bryllupslisten. Mangler de små ekstra ting som slør, sko m.m. men der er gudskelov god tid…

Suprise party…..og 6 års kærlighed

Hip hip hurraaa….min dejlige kæreste fylder 40 år idag 🙂 og derfor besluttede jeg mig for at fejre ham med gode venner, og holde et suprise party for ham i lørdags. Det havde han så meget fortjent, først og fremmest fordi han bare er en rigtig dejlig mand, men også fordi han arbejder hårdt, især i denne tid. il_214x170.788278888_pygrparty1

 

Så jeg fik med meget kort varsel skrevet en invitation til vennerne, og så gik planlægningen ellers igang. Jeg havde mindre end 2 uger (ja jeg kom på ide’en lidt sent) en af ugerne havde jeg en 37 timers arbejdsuge. Men med hjælp fra gode venner, familie og naboer, faldt det hele på plads. Jeg fik lånt borde og stole, fik handlet stort ind og lavet lækre sandwich’er.

Jeg syntes også der skulle være lidt bord dekoration, hvor keywordet var: ikke for tøset. Havde det været en af veninderne var jeg gået helt amok med pynt i Søstrene Grene. Men jeg lavede bl.a disse lanterner af genbrugsglas,sand,fyrfadslys og sort sejlgarn, synes faktisk de blev ret fine. Desuden lavede jeg en gæstebog, så vennerne kunne skrive et par ord pIMG_4531å dFullSizeRender (3)agen, (måske med lidt for mange labels)

 

En dækhistorie, altså, hvor skulle Jens befinde sig på dagen kom også på plads. Jens har sammen med en kammerat købt en speedbåd, og den har de arbejdet på mange timer, især i weekenderne. Så det var ikke det store problem at få Jens til at opholde sig heeeele dagen i Åbybro med kammerat og båd. Så mens de hyggede sig, kunne jeg bruge dagen på festlighederne. Gæsterne kom omkring kl 20.00, de fik velkomst drinks, et flag stukket i hånden en lille tale (det er bare ikke mig, men det gik helt okay) og så var det bare med at holde øje…..og efter et par opkald til både kammeraten og derefter Jens kom han endelig.

Det var en meget overvældet og overrasket Jens….da vi råbte “suprise” .Han regnede med at han skulle hjem til en træt kæreste der havde været i Aalborg hele dagen, og nu skulle de hygge sig  i sofaen resten af aftenen med slik og nogle afsnit af “Game of thrones”. Så den stakkels mand skulle lige sunde sig et kvarters tid, men derefter festede han natten lang.

Jeg var super glad af flere grunde. Det var så skønt at se så mange af vores venner, og at de kom og fejrede Jens, det var en fantastisk aften/ nat, og vi sluttede først kl 4.00. Jens kom flere gange og takkede mig for festen, det var så dejligt at få at vide hvor meget han satte pris på det, og imponeret over at jeg kunne arrangere det. Sidst men ikke mindst var jeg glad for at spændingen var udløst, nu kunne jeg slappe af og nyde festen. Ikke noget med at være bange for at et opkald eller en sms der afslørede mig. Jens havde ikke den fjerneste mistanke, jeg er åbenbart blevet bedre til at lyve, det plejer jeg ikke at være særlig god til, ihvertfald ikke face to face. Så det er måske lidt skræmmende……

Så festen var en stor succes, og idag er det så den nærmeste familie der skal fejrer kæresten. Jens fødselsdag er også vores årsdag. Vi mødte hinanden for 6 år siden til grøn koncert (og nej vi var ikke berusede) Det var simpelthen kærlighed ved første blik….ved det lyder klichéagtigt, but so true 🙂 Vores liv er stadig helt vidunderligt fantastisk……og jeg glæder mig til at opleve livet med Jens mange år frem…..

13691171_10208485997281120_804826271894106991_o

Teamwork og picnic i det grønne

Hjemme i Casa Nero er der stadig håndværkere der kommer og går. Det mest omfattende projekt vi har planlagt, er at hele stuen, og vores to gange skal males. Lige nu er malerne ved at finde sig til rette, Jens er smuttet på kontoret og jeg har fundet computeren frem mellem sofa puder, rullegardiner ogIMG_3801 andet fra stuen…..

Ligesom et Ikea møbel der skal samles, er et malerprojekt også en udfordring for et par. Det var det ihvertfald for os. Der er jo pludselig 100 ting der skal pilles ned fra væggene og sættes i systemer, så det hele bliver nemmere når alt skal op igen. Vi er nu rimelige enige med det meste, men alligevel små bider man af hinanden, når den anden enten ikke er hurtig nok, eller går i vejen.

Men et par timer senere kunne vi glade og lettede give hinanden et high five på at det meste var gjort. Vi kunne læne os tilbage og nyde resten af aftenen,og stemningen gik fra små stressende til utrolig hyggelig. Vi havde ingen siddepladser, så mens Jens hentede pizza, dækkede jeg op, på gulvet, i vores gæsteværelse.

Vi kunne næsten drømme os ud i det grønne i skyggen af vores
store oliventræ, til picnic om sommeren,og glemme at vi sad på gulvet en mørk februar aften. Sådan en afslutning på dagen, får hurtigt en til at glemme et par kaotiske timer…

Nu glææææder vi os bare til at malerne er færdige, det varer dog lige et par dage 😉

God onsdag til dig

“Love is the new black”

FullSizeRender (1)I de 5 år jeg har været sammen med Jens har jeg altid vidst vi en dag skulle giftes. Bryllupsplanerne har ofte været et samtale emne, men frieriet har lade vente på sig. “Når jeg har fundet ud af hvordan jeg kan bage en ring ind i en kage, så sker det” har han grinende sagt. Det håbede jeg nu ikke, for det første: er det ikke særlig romantisk, og for det andet: så ligger jeg i forvejen alt for mange penge hos tandlægen pga knækkede tænder!!

Men så lørdag aften lå der pludselig, på toppen af labre larver, jordbær kometer, dukatos og andet godt, en fin lille æske pakket ind i guldpapir og bånd. Jens faldt på knæ, og ja I har sikkert gættet mit svar, et stort dejligt “JA!” Glæden var (og er) selvfølgelig meget stor, resten af lørdagen kunne jeg slet ikke lade være med at smile. Jeg elsker ikke kun min kæreste…nå nej forlovede, men også min nye smukke ring. Aldrig har jeg kigget så meget på et smykke. Jeg har talt alle stenene deri, beskytter den mon den mindste dråbe vand, vender og drejer den i lyset, hvor den stråler smukt, og elsker at vise den frem. Ja ingen tvivl om at ringen betyder meget for mig, den er jo symbolet på Jens kærlighed til mig, hvad kan en pige ønske sig mere. Jo jo en dag skal der være bryllup, hvornår vides ikke. Lige nu nyder vi bare at kalde os forlovede…..det er nemlig en stor ting for os.