Du kender det sikkert. Man kan mærke at det man er igang med ikke føles rigtig. At man skal gå efter sin egen fornemmelse og ikke gå med til det andre prøver at overbevise dig om. Sådan en situation stod jeg pludselig i, da jeg skulle have lagt make up og sat hår i Italien.
Det var mandag morgen kl 9.00 i Paestum. Nadia fra hotellet havde arrangeret en prøve brudemakeupoghåropsætningstid til mig de næste to timer. Salonen havde åbnet bare for os, der var mindst 5 mennesker foruden Jens, Nadia og mig, og ja jeg følte mig “very speciel”. Det var en meget spændt kommende brud der satte sig i frisør stolen. Jeg havde brugt meget tid herhjemme på at finde billeder på Pinterest af den rette make up. Bevidst om min meget lyse skandinaviske hud, og det sørgelig fact at jeg ikke kan blive spraytannet i Italien (ja hvad sker der lige for det ?) havde jeg fundet meget lyse neutrale naturlige makeup billeder. Jeg var meget obs på at fortælle frisørmakeup damen at jeg var meget lys i huden, og da hun fandt farveladen frem, ja det var ihvertfald det jeg tænkte da jeg så hendes makeup samling, var jeg noget nervøs for resultatet, samtidig var jeg ret forarget over den mega klamme makeup svamp (det HAVDE været en svamp) som hun sikkert havde brugt til 100 andres ansigter. Hvad tænkte hun på !!
Hun startede med den ene side, en del var okay, men min foundation, eller var det pudder, var alt for mørk.
Damen og Nadia synes begge det var rigtig fin i farven,og det var så her følelsen langsomt opstod, er det nu det rigtige jeg er igang i. Jeg prøvede på en pæn måde at vise og forklare hvor stor kontrasten ville til min meget lyse hud. Jeg har jo på dagen bare arme, ben, ryg og hals. “Jamen så fører vi makeuppen ned ad halsen” STOP !! skreg jeg indeni, hvad tænker I på ? og Nadia havde endda tidligere fortalt at italienerne er de bedste til makeup og hår. Det var jeg så ikke lige enige med hende i, og ikke for at fornærme italienerne eller syden, men jeg tror de fleste skandinavier ville give mig ret. Vi ønsker kolde neutrale toner, i modsætning til det meget farvestrålende, og til tider lidt for malet makeup.
Jeg følte mig lidt fanget af situartionen. De havde som sagt åbnet bare for os, Nadia brugte sin arbejdstid sammen med os, og de to timer ville jo hurtigt være brugt bare på makeup hvis jeg blev ved med at “brokke” mig. Så da den anden side af ansigtet var klaret, gudskelov lidt lysere, sagde jeg modvilligt tak, og vi gik i gang med etape to: håret…
Her var de pludselig to om mit hår. Efter en god grundig hårvask, blev mit hår gennem striglet. Ja de stod på hver sin side af mig med en børste der ligner noget man bruger til at strigle en hest med. Mit stakkels hår filtret ekstremt meget, og da de overhovedet ikke havde puttet balsam i, ja så kan du nok forstå det var en lidt voldsom oplevelse. Efter de begge havde føntørret mit hår, begyndte opsætningen af håret. Her havde jeg også vist flere billeder af frisurer jeg kunne tænke mig, alle med det fælles træk at det ser casual men lækkert ud 😉 Jeg morede mig lidt over deres fremgangsmåde. Manden krøllede håret og bad så om hårnåle af damen, som åbenbart var hans søster. Det mindede lidt om en operation. Men da de smed en klipsmaskine til strips på bordet foran mig stivnede smilet. Hvad skulle der nu ske ? Gudskelov var det bare en enkel fletning der helt ind til hovedbunden skulle være “bunden” for en opsats. Resultatet blev okay, men inderst inde var jeg ikke glad. Jeg syntes ikke rigtig jeg kunne gøre noget ved min skuffelse, så håbede bare på det blev bedre på selve dagen. Vi betalte og begav os ud i det vanvittige regnfulde vejr…
Efterfølgende var vi li
ge et smut forbi et konditori, hvor vi smagte på flere forskellige cremer og smage. Vi kom dog ikke nærmere en smag eller konsistens til kagen, men vi har gudskelov rigtig god tid til at finde ud af det. Har DU et godt forslag til en lækker bryllupskage, så skriv endelig. De eneste krav jeg har er at den ikke må være for sød og svampet.
Et par dage senere var vi hjemme. Men makeup og hår situationen nagede mig stadig. Jeg havde flere tanker i hovedet, alt fra at købe produkter jeg ville kræve hun skulle bruge, til at jeg måtte stå for det hele selv. Men nu er der kommet afklaring på det hele (næsten) Min skønne svigerinde vil gerne hjælpe mig med at sætte mit hår, hun er super dygtig, bla til at flette, så det skal nok blive godt. Med hensyn til makeuppen bliver det lidt mig selv, med hjælp fra min svigerinde ( hun er virkelig “a friend in need”) Jeg har allerede fundet flere produkter og skal forbi min frisør for at få nogle fif. Så nu er det en følelse af forhåbning der fylder og ikke den ubehagelig uro i maven.
Det er ikke altid nemt når nord møder syd, lys møder mørk, kølig møder varm. 😉
neder er fløjet afsted, og der har bestemt været udfordringer. Især i starten af året…dokumenter der skulle på plads, oversættes og sendes til Italien, brudesko der skulle findes ( der var jeg godtnok tæt på at give op) og mange andre praktiske ting. Men nu her den sidste tid, hvor foråret endelig er her,er der faldet ro over mig, så meget at jeg fandt tid til at poppe op her på Casa nero ( long time no see)
