Kategori: Ballademagerne

Når en ballademager flytter hjemmefra……..

Det er en sorgens dag i casa nero……da min Ollie flytter hjemmefra.

Ollie har vi haft i 5 år, og han har gennem tiden stået model til mange nye ansigter (killinger) Vi har altid set ham som en meget forstående og tolerant kat,men nu kan vi se at det måske ikke lige er sådan det hænger sammen. Ja img_5355okay killingerne accepterer han….de er jo harmløse, men når de så når en hvis alder…ja så sætter Ollie dem på plads !! Han jagter dem inde og ude og det ender altid med at den anden kat forlader os og Ollie endnu engang er enehersker i casa nero. Havde vi opdaget dette mønster tidligere stod vi ikke i denne situation idag…..

For med Conrad og Esther, vores to andre ballademagere, er det blevet mere voldsomt og agressivt. De er begge bange for ham og især Conrad bliver overfaldet, så meget at vi nu ikke kan lade det stå hen. Jeg havde selvfølgelig håbet at det ville gå over, men problemet er at jeg tænker som menneske og ikke kat. For Ollie kæmper jo desperat for at bevare sin status i familien, ja  jeg har læst bøger og gogglet som vanvittigt. Han er den mest stressede og faktisk den man skal have mest ondt af. Det har vi også og efter mange forsøg på at forbedre forholdene, må vi se i øjnene at en af mine ballademagere må flytte…….

Når nu det er Ollie man skal have mest ondt af, hvorfor vælger vi så at flytte ham ? De andre to er gode venner, meget legesyge, og her ville det have været dem begge to vi skulle flytte, da problemet stadig ville være der. Ollie er enspænderen Han gider ikke blive kælet for og passer meget sig selv. Han er bare glad hvis han, kan komme til at sove foran pejsen… har adgang til et dejligt udemiljø (med mus og muldvarper 😉  og få noget lækkert mad, især leverpostej og tun 🙂 Og de behov kan han gudskelov få opfyldt hjemme hos Jens forældre…..

Så selvom mit dyrehjerte har lidt de sidste dage….så håber og tror  jeg på at Ollie får et dejligt nyt liv i Aalborg. Jeg er ihvertfald sikker på at  han vinder mine svigerforældres hjerter med hans dejlige personlighed og særheder 🙂

Det er så vigtigt at vi mennesker husker at sætte os ind i dyrets natur og adfærd, så det bliver de bedste forhold man byder dem. Jeg har ihvertfald lært på den hårde måde…..at lykken ikke altid er tre katte istedet for én….

Kat eller boss….

Her i Casa Nero er det ikke kun Jens og jeg som er glad for vores nye spisebord. Nej ballademageren Conrad har også kastet sin kærlighed på det. Han har fået som nye hobby at tjekke, ihvertfald hver anden dag, hvad han går glip af deroppe. I aften indebærer det så en dejlig lur i min yndlingstrøje, og da jeg ikke nænner at genne ham ned  ja så ligger han stadig og bobler inde i stuen…

Ja jeg er alt for blød, det er vi faktisk begge to, for ballademagerne får os til at hoppe og springe for dem. Lige fra vi står op til vi går i seng, og nætterne er heller ikke altid uden forstyrrelser.

Conrad forvenFullSizeRender (19)ter kattesnacks lige så snart jeg er vågnet. Vi åbner dørene for dem, selvom de har en kattelem, de har bare en stædighed uden lige !! De indtager vores seng, hylderne i bogreolerne og klædeskabet, badekarret og ofte forskrækker de vores gæster, når de dukker frem fra badeforhænget på gæstebadeværelset.

Citatet ” hunde har ejere, katte har slaver” er SÅ sandt !! Men selvom de styrer os med hård hånd, er det vidunderligt at være katte ejer. De er de skønneste, sjoveste væsner, og jeg nyder at bo med dem hver dag

Forresten lavede Conrad det samme stunt som Ollie, den anden dag. Pludselig hang der en halv kat udenfor vores stue vindue……Ja han var så på vej op på taget…. jeg sagde jo han var en lille copy cat 😉a_climbkitty

Cat on a hot tin roof…

Min dejlige Ollie fik da lige set det hele lidt fra oven idag. Måske han kedede sig eller bare lige skulle tjekke hvor højt han egentlig kunne springe. Men lige meget hvad tror jeg han var lige så overrasket som jeg, samt Conrad, som kiggede forundret op på ham, at han pludselig befandt sig på taget.

FullSizeRender (12)    IMG_4039

Selvom han spankulerede flot rundt på taget, som om det var det mest almindelig sted at være, ja så ville han RIGTIG gerne ned. Så redningsaktionen gik ind. Jeg forsøgte ihærdigt at overbevise ham om at han godt kunne klare springet ned, men Ollie kom hurtigt frem til at det IKKE var den rigtige måde. Ja okay der var også langt ned…..

Så jeg måtte finde stigen frem, og efter nogle forsøg fik jeg fat i en meget skræmt Ollie som brugte alle sine kræfter på at holde fast i taget. Men vi kom begge uskadte ned, ingen rifter eller skrammer, kun en meget lettet Ollie kat. Tror ikke han laver det stunt igen…. Conrad derimod, ham ved man nemlig aldrig hvad han kan finde på…..

Men highfive Ollie…du er cool

FullSizeRender (13)