En dag jeg har håbet på længe…

Sidste jul, nærmere bestemt 2. juledag sidste år mistede jeg min elskede hue. Der var orkan den dag (orkan efter danske standarder) og vi var til den store familejulefrokost i Aalborg. Rigtig hyggelig dag med masser af lækker mad, juleslik og andet godt. Ved aftenstid, da festen var ved at ebbe ud, blæste det ekstremt meget. Min mor pakkede nogle dejlige rester til mig og Jens, og så ville vi også til at hjemad.

Vi skyndte os over til bilen, og pludselig fløj min hue af…”Min hue” skreg jeg og var klar til at løbe efter den, den vejede ingenting så den ville hurtigt forsvinde langt væk. Men Jens rykkede mig afsted, hvilket var fornuftigt nok da der var stillads rundt om bygningen hvor min mor bor. Sa jeg håbede bare at den havde sat sig fast i en busk eller trillet ind under en bil.

Et par dage senere tog vi ud til min mor igen og ledte. Min mor havde også informeret varmemesteren om huen, så hvis vi ikke fandt den, var der måske et håb om at han gjorde. Efter 10 minutters tid gik Jens ind i varmen, men jeg fortsatte i mindst en time. Men ingen hue og ja jeg var grædefærdig. Jeg måtte indse at den var tabt.

Siden nytår har jeg googlet på nettet efter en hue magen til. Sammenlagt har jeg brugt timer. Trendsales, Tradono, DBA, Gul&gratis på alle mulige søgeord, materialer m.m. Huen er købt for nogle år siden, og jeg har fundet den på nettet en gang før , da jeg kom til at vaske den første ved for høj temperatur. Men nu var den ikke at finde.

For et par uger siden ledte jeg igen, da det slog mig at jeg ikke havde prøvet Ebay. Mange sider kom jeg igennem, og så bum…var den der. Min 80kr bløde grå angorahue med sløjfe fra H&M !! Fik skrevet og efter lidt roderi med Ebay og Paypal blev den sendt. Fragten var jeg total ligeglad med, tror det blev 159kr ialt, og 3 dage senere står jeg nu med den i hånden. Jeg er bare så glad. Tænk man kan være så glad for en død ting, men det kan man !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *