Jeg elsker Sverige. Simpelthen. Så er det sagt. Også selvom de slog os i håndbold igår. Det kan godt være jeg som dansker skal “hade” vores svenske naboer bare en lille smule,da det jo er helt naturligt at have et anstrengt forhold til ens naboland. Svenskerene kan jo heller ikke lide os danskere. Jeg husker stadig “Riget” (Lars von Trier) hvor overlægen Stig Helmer ofte stod på taget og rasede over de “jävla danskere”.

Men nej jeg er fan af Sverige, og Jens har det på samme måde. Især deres sprog. Det er bare så charmende med deres, “tjena”, tyvärr”, “jättebra”, ja jeg kunne blive ved. Sproget hørte jeg første gang hos mine bedsteforældre, som så meget svensk tv. Der var simpelthen flere svenske end danske kanaler. Idag forstår jeg (næsten) alt svensk, og da sprogene jo ligner hinanden utroligt meget, burde svenskerne også kunne forstå dansk. Men det er tyvärr (desværre) sjældent tilfældet. Glad kommer vi ind på hotellet for at booke et rum, og hvad gør svenskerne så. De slår over i engelsk, selv de unge. Come on…det kan ikke være rigtigt !! Hvor svært kan det være. Engang spurgte vi om parkeringsmuligheder på hotellet, hun var helt lost, og det var i MALMØ ?? Der skal I altså stramme  op kære svenskere , hvis vi kan, kan I også…

Men det er stadigt et dejligt land. Fra barndommen har jeg mange dejlige minder med  blandt andet Alfons Åberg, Emil, Pippi og Madicken. Jeg elskede (elsker) Astrid Lindgrens univers, og da Jens og jeg var på besøg hos et par venner, lidt udenfor Gøteborg, søndag aften. Var det som at træde ind i denne verden. Der havde sneet siden vi kom til Gøteborg om eftermiddagen, og nu lå sneen som et magisk hvidt tæppe i Kullavik ( ja selv by navnet gav mig associationer til Lindgren). De fineste træhuse, som man kun finder i Sverige, var pyntet med lys. Et smukt svensk winter wonderland.

Julestemningen var også at finde i Gøteborg centrum. I gaderne blev der spillet julemusik og der blev “fortalt” (læs; udstilling) eventyr i butiksvinduerne. Jeg havde nogle timer på egen hånd, som selvfølgelig blev brugt på shopping. December måned får altid barnet frem i mig, så det var som at være i  forskellige slikbutikker, alle mulige lækre ting lokkede, og der blev da også købt  ind til barnet,det ses hvis tydeligt på de efterfølgende billeder. I H&M ( ja udvalget er nogle gange anderledes i Sverige, og derfor altid et must for mig) blev det til to trøjer, begge i grå (yndlingsfarven) den ene med skønne Bambi. De to andre på billedet var meget tæt på at blive købt, men fornuften og begrænsning trædte til. Har måske fortrudt lidt den “islandske”…Sephora har jeg ikke været i før. Her var der makeup i alle afskygninger, farver, glimmer m.m. Det blev kun til en lill læbepomade og en håndcreme, da jeg den sidste måneds tid har brugt rimelig mange penge på make up. Jeg forbereder jo til den store dag næste år…

Jeg vil altid gerne have en lille ting med hjem fra det land jeg besøger. Det lykkes ikke altid, men jeg gør et ihærdigt forsøg. Efter mange ting var blevet vendt og vejet, valgte jeg en mumikop til min lille samling (har kun 2 ). De er bare så søde og der følger altid en historie med. “Historien om dette vintermotiv bringer os til Mumidalen. hvor mumitrolden og lille My er vågnet fra deres vintersøvn. Lille My kælker på mumimors sølvbakke og kolliderer med mumitrolden, der falder i den kolde sne. Selvom Mumidalen er skjult i sneen, er forårssolen begyndt at give løfter om, at foråret er på vej. Det bliver endnu tydeligere da Snusmumrikken vender tilbage til Mumidalen efter sin årlige vintervandring”.

Efter lidt mere osen, gik jeg mod færgen, fyldt af julestemning, for at mødes med Jens og drage hjemad.  God jul Sverige og tak for et lille eventyrligt besøg…