Undskyld det meget glade fjæs, men jeg er stadig meget overrasket over mit held.

Jeg var sikker på at jeg skulle prøve mindst 100 brudekjoler inden jeg fandt den rigtige. For ja jeg er meget kræsen, hvis man kan sige det,om indkøb af tøj. En lille bitte detalje kan gøre at det bliver “kasseret”. Det kan være alt fra en knap der er placeret forkert, har den forkerte farve eller størrelse, til at syningerne ser “billige” ud og derved få tøjet, i mine øjne, til at falde i værdi. Måske jeg lyder som en hysterisk kvinde, så er det helt okay, men det er sådan jeg er. Det tøj jeg vælger at købe skal altså se ordentligt ud !!

Så du kan nok godt forestille dig at jeg ville være endnu mere kræsen når jeg skulle finde den helt rigtige brudekjole. Jeg vil lige hurtigt tilføje at det altså ikke er mig der skaber mig som en bridezilla. Godtnok har jeg mange meninger om hvad jeg kan lide og hvad jeg helt bestemt ikke kan lide. Men jeg kunne aldrig finde på at lave en scene og skælde folk omkring mig ud som en hystade. De kvinder gør mig flov på mit eget køns vegne, og skal efter min mening sættes på plads !!

Efteråret skulle være min start til brudekjole inspiration og måske, hvis jeg var heldig, køb af kjolen. Men det havde jeg slet ikke regnet ville være tilfældet. Jeg havde fri fredagen i efterårsferien, som jeg skulle nyde med brunch på en café sammen med min mor og moster. Vi ville lige hurtigt kigge forbi Lilly og se hvad de havde at byde på. Forinden havde jeg bestilt tider i to andre brudebutikker til engang i november, og jeg havde flere (blandt andet Lilly) som jeg skulle finde tider til. På denne meget regnfulde fredag vrimlede det med forventningsfulde kommende små konfirmander i Lilly, alle piger selvfølgelig. Sammen med deres mødre susede de rundt og fandt kjoler, mens ekspedienterne sørgede for at de havde vand, og lækre lyserøde forsyninger som små kager og skumfiduser. Kjolerne lignede små brudekjoler, og priserne var da også rimelige dyre. Jeg føler mig meget gammel når jeg tænker ” da jeg var barn”. Men da jeg var barn da arvede jeg min søsters kjole, og jeg var åbenbart godt tilfreds med det” Idag er det jo gået fuldstændig over gevind…men det er et andet indlæg.Men mellem konfirmanderne, som næsten stod i kø helt ud til gaden, fandt jeg mig 2-3 brudekjoler som kunne være interessante. Tiden i køen var ikke så slem som forventet, og når man så lige kunne række ud efter lidt sødt,så var det nu ikke så skidt. Første kjole var i to dele, forstået på den måde at der var en kjole inderst og en kjole yderst. Jeg fik med hjælp fra min mor kjolerne på og jeg var vild med den (dem). Det vil sige den inderste var efter min mening alt for nedringet, men den yderste som havde mange af de detaljer jeg søgte, var lige som jeg ønskede. Prøvede kjole 2 den havde også nogle fine detaljer, men her kunne jeg overhovedet ikke lide blonderne, og jeg kunne godt mærke at jeg allerede havde forelsket mig i den første.

Men er det dumt ikke at prøve andre kjoler, ikke at besøge de andre brudebutikker jeg havde bestil tid ved, men bare slå til med det samme. Kjolen passede ikke kun i min smag, men også til mit budget. Hvad nu hvis jeg fandt en kjole mere jeg forelskede mig i, men var langt over mit budget. Kjolen kunne heller ikke reseveres, så turde jeg tage den chance at den stadig var der når jeg kom igen flere uger senere…so what to do ??

Vi forlod butikken uden kjole, men jeg ville komme forbi igen ugen efter. Vi (min mor, moster og jeg) brugte resten af dagen på at vende ideer for den inderste kjole, for noget skulle der ske. Vi fandt et mønster vi overvejede at vise til en syerske, så jeg kunne få en anden kjole inden under. Ja der var mange tanker om hvordan det færdige resultat ville/kunne blive. Men for at gøre en lang historie kort, ja så endte det med at jeg tog i Lilly igen torsdag med min mor. Kjolen var lige så fantastisk som første gang jeg prøvede den og efter lang tid snak med ekspedienten så købte jeg begge kjoler (har nemlig 14 dages retur ret) og fik bestilt en tid til fredag hos en syerske de anbefaler. Så må vi se om jeg får ændret kjolen eller en helt ny bliver syet…

“Det blev en Lilly model” (billedet viser ryggen på blondekjolen) og det er så skøn en følelse at jeg nu (næsten) kan vinge brudekjolen af på bryllupslisten. Mangler de små ekstra ting som slør, sko m.m. men der er gudskelov god tid…

2 comments on “Hvor heldig kan man have lov at være…”

  1. Tillykke med købet! Den ser smuk ud 🙂
    Jeg tror, det der med at købe kjole er ret meget, som de siger i “Say Yes to the Dress”; at når man får KJOLÉN på, så ved man det bare 😉 Så jeg tror, det var helt rigtigt at slå til med det samme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *