Måned: oktober 2017

Hvor heldig kan man have lov at være…

Undskyld det meget glade fjæs, men jeg er stadig meget overrasket over mit held.

Jeg var sikker på at jeg skulle prøve mindst 100 brudekjoler inden jeg fandt den rigtige. For ja jeg er meget kræsen, hvis man kan sige det,om indkøb af tøj. En lille bitte detalje kan gøre at det bliver “kasseret”. Det kan være alt fra en knap der er placeret forkert, har den forkerte farve eller størrelse, til at syningerne ser “billige” ud og derved få tøjet, i mine øjne, til at falde i værdi. Måske jeg lyder som en hysterisk kvinde, så er det helt okay, men det er sådan jeg er. Det tøj jeg vælger at købe skal altså se ordentligt ud !!

Så du kan nok godt forestille dig at jeg ville være endnu mere kræsen når jeg skulle finde den helt rigtige brudekjole. Jeg vil lige hurtigt tilføje at det altså ikke er mig der skaber mig som en bridezilla. Godtnok har jeg mange meninger om hvad jeg kan lide og hvad jeg helt bestemt ikke kan lide. Men jeg kunne aldrig finde på at lave en scene og skælde folk omkring mig ud som en hystade. De kvinder gør mig flov på mit eget køns vegne, og skal efter min mening sættes på plads !!

Efteråret skulle være min start til brudekjole inspiration og måske, hvis jeg var heldig, køb af kjolen. Men det havde jeg slet ikke regnet ville være tilfældet. Jeg havde fri fredagen i efterårsferien, som jeg skulle nyde med brunch på en café sammen med min mor og moster. Vi ville lige hurtigt kigge forbi Lilly og se hvad de havde at byde på. Forinden havde jeg bestilt tider i to andre brudebutikker til engang i november, og jeg havde flere (blandt andet Lilly) som jeg skulle finde tider til. På denne meget regnfulde fredag vrimlede det med forventningsfulde kommende små konfirmander i Lilly, alle piger selvfølgelig. Sammen med deres mødre susede de rundt og fandt kjoler, mens ekspedienterne sørgede for at de havde vand, og lækre lyserøde forsyninger som små kager og skumfiduser. Kjolerne lignede små brudekjoler, og priserne var da også rimelige dyre. Jeg føler mig meget gammel når jeg tænker ” da jeg var barn”. Men da jeg var barn da arvede jeg min søsters kjole, og jeg var åbenbart godt tilfreds med det” Idag er det jo gået fuldstændig over gevind…men det er et andet indlæg.Men mellem konfirmanderne, som næsten stod i kø helt ud til gaden, fandt jeg mig 2-3 brudekjoler som kunne være interessante. Tiden i køen var ikke så slem som forventet, og når man så lige kunne række ud efter lidt sødt,så var det nu ikke så skidt. Første kjole var i to dele, forstået på den måde at der var en kjole inderst og en kjole yderst. Jeg fik med hjælp fra min mor kjolerne på og jeg var vild med den (dem). Det vil sige den inderste var efter min mening alt for nedringet, men den yderste som havde mange af de detaljer jeg søgte, var lige som jeg ønskede. Prøvede kjole 2 den havde også nogle fine detaljer, men her kunne jeg overhovedet ikke lide blonderne, og jeg kunne godt mærke at jeg allerede havde forelsket mig i den første.

Men er det dumt ikke at prøve andre kjoler, ikke at besøge de andre brudebutikker jeg havde bestil tid ved, men bare slå til med det samme. Kjolen passede ikke kun i min smag, men også til mit budget. Hvad nu hvis jeg fandt en kjole mere jeg forelskede mig i, men var langt over mit budget. Kjolen kunne heller ikke reseveres, så turde jeg tage den chance at den stadig var der når jeg kom igen flere uger senere…so what to do ??

Vi forlod butikken uden kjole, men jeg ville komme forbi igen ugen efter. Vi (min mor, moster og jeg) brugte resten af dagen på at vende ideer for den inderste kjole, for noget skulle der ske. Vi fandt et mønster vi overvejede at vise til en syerske, så jeg kunne få en anden kjole inden under. Ja der var mange tanker om hvordan det færdige resultat ville/kunne blive. Men for at gøre en lang historie kort, ja så endte det med at jeg tog i Lilly igen torsdag med min mor. Kjolen var lige så fantastisk som første gang jeg prøvede den og efter lang tid snak med ekspedienten så købte jeg begge kjoler (har nemlig 14 dages retur ret) og fik bestilt en tid til fredag hos en syerske de anbefaler. Så må vi se om jeg får ændret kjolen eller en helt ny bliver syet…

“Det blev en Lilly model” (billedet viser ryggen på blondekjolen) og det er så skøn en følelse at jeg nu (næsten) kan vinge brudekjolen af på bryllupslisten. Mangler de små ekstra ting som slør, sko m.m. men der er gudskelov god tid…

En påmindelse fra fortiden…

Du kan sikkert som jeg sagtens finde noget fra din fortid, som du fortryder. Jeg var først i 20’erne og på ferie med min (daværende) veninde i London. Livet var skønt, vi var unge, shoppede om dagen og festede om aftenen/natten. En dag foreslog min veninde at vi skulle have en tatovering. Jeg havde på intet tidspunkt ønsket mig en, af flere grunde. Hvad ville min mor sige, hvad nu hvis jeg fortrød og sidst men ikke mindst, det gjorde sikkert mega ondt !! Men på den anden side kunne det jo være lidt sjovt at have en evig souvenir med sig resten af livet, så jeg sprang med på ideen.

Vi havde fundet en meget anerkendt tatovør på Portobello road market i Notting Hill. Han havde mange diplomer og priser hængende på væggen,så han ville være et fornuftigt valg.Inde i venteværelset sad alle der skulle tatoveres til højre og alle der skulle pierces til venstre. Nervøsiteten havde på dette tidspunkt meget tydeligt meldt sin ankomst, selvom vi havde aftalt vi skulle hjælpe hinanden igennem. Jeg var den første til at få en varig tus på kroppen. Dengang i 90,erne var det meget trendy at få en delfin tatoveret, hvorfor ved jeg ikke. Men dyreelsker som jeg er, var det dette motiv jeg havde valgt, som skulle pynte på min højre ankel. Der var bare lige ét problem, manden kunne ikke tatovere den så lille som jeg ønskede. Den skulle nemlig være meget lille, i tilfælde af at jeg fortrød. Vi snakkede frem og tilbage og endte ud med en fri tegning af en lille node.

Jeg var rigtig glad for den, vel gjorde det vildt ondt, men da den jo var meget lille var det jo også meget hurtigt overstået. Så vi var begge i højt humør da vi gik udfra tatovøren lidt senere, med udsmykning på kroppen, og for mit vedkommende ømme fingre, da min veninde havde trykket dem helt flade, så der var aftryk efter mine fingerringe. Ja ondt gjorde det som sagt. Resten af ferien fortsatte med spændende oplevelser og mange fede timer på dansegulvet.

Tatoveringen har nu været med mig i over 20 år, i gode og dårlige tider. Ofte glemmer jeg den, da den er så lille og ofte skjult af en strømpe. Men om sommeren titter den mere frem og jeg er nu kommet til et punkt hvor den irreterer mig. Den betyder ikke noget for mig, er faktisk ikke særlig vild med tatoveringer (undskyld til jer der elsker dem) og tiden med veninden er forlængst glemt. For nogle år siden overvejede jeg at få den lavet om til et buddistisk tegn, så ville den jo pludselig have en betydning for mig. Men jeg er idag glad for at det bare blev ved tanken.

Så jeg besluttede at få den fjernet, en af grundene var især fordi jeg jo skal giftes næste forår. Jeg skal ikke have den lige kigger frem nedenfor kjolen, så projekt tatoo away er sat igang, og i torsdags fik jeg 2 gang laser. Nogle synes det er pjat at bruge penge på at få den fjernet når den er så lille. Men for mig er den en dum påmindelse fra fortiden, og så er det altså ligemeget om den er stor eller lille. Væk skal den. Igen som for 20 år siden gør det rimelig ondt, men det er okay og jeg synes den allerede er aftaget lidt i farve. Det er bare så ærgeligt at der skal gå hele 6 uger mellem behandlingerne.

Men hver gang går jeg glad derfra med tanken om at min lille souvenir langsomt bliver visket mere og mere bort. For “that was then, this is now” !

God regnfuld lørdag til dig 🙂

 

Men’s room in the making…and a cat

Jens og jeg har foruden vores kommende bryllup også et noget mindre projekt igang her i casa nero. . Nemlig at lave Jens kontor om til et hyggeligt herreværelse. Et værelse hvor Jens (og hans gæster) kan tage en lille sjus, smide sig i den meget komfortable lænestol med puf, se en drengerøvs serie på Netflix, eller bare læse en god bog. Forvandlingen  sker lidt i etaper, men efter et par besøg i Ikea har de fleste møbler fundet sin plads. Det er allerede blevet et meget mere hyggelig sted at opholde sig, før var det enormt kedeligt og uinspirerende. Detaljerne mangler stadig, men tror mig, jeg har købt flere lækre ting, som vaser og krukker, og jeg glæder mig vildt meget til at se det endelige resultat.

 

Igår var en af vores Ikea ture, vi manglede en læselampe og et par bogkasser, og så dukker der lige en pude op jeg simpelthen ikke kan leve uden. Som mødre sikkert også ofte falder i når de er på indkøb, og køber lidt til deres børn, ja så gælder det altså også mig og mine ballademagere, denne pude skulle bare hjem og pynte i casa nero, og sådan blev det… God solrig søndag 🙂

 

 

Sommer resumé og projekter…

Oktober…efterår…og tid til et resumé

Casa nero har været på en laaaaang sommerferie, eller måske mere gået i dvale. Det samme gælder nu ikke Jens og jeg. Vi har godtnok taget et par fridage hist og her, mens ellers har vi været i selskab med laksen.

Sidst Casa nero gav lyd fra sig var på en meget regnfuld aften i juni. Juni er, ihvertfald hvis du kigger i kalenderen, årets første sommer måned. Men det er som om det hvert eneste år kommer bag på vejret. Jeg har ofte haft rigtigt dejligt vejr på min fødselsdag, men især de sidste mange år har der været alt fra silende regn, blæst til ja endda orkan ( efter danske forhold selvfølgelig), og inden du tænker….hmmm kan det have noget at gøre med hvor sød eller uartig jeg har været, så må jeg bare sige, at lige meget hvad, så synes jeg godtnok ikke at jeg havde fortjent en orkan på min 40 års fødselsdag….

Den regnfulde aften i juni blev desværre bare starten på endnu en våd og kold sommer. Det har desværre betydet at jeg endnu et år er blevet små skuffet over min/vores køkkenhave. Okay vi har haft en kort fornøjelse af jordbær og sidenhen ærter og tomater. Men f.eks squash, som vi nærmest druknede i de første år, og hvor vi måtte forære en masse væk, ja de er slet ikke kommet op af jorden. Til squashens forsvar har den måske stået for skyggefuldt, men når en afgrøde der normalt er så nem at dyrke, slet ikke spirer, og sidste år heller ikke var særligt imponerende, ja så mister jeg altså lidt lysten og glæden ved min køkkenhave. Det hjælper så bare overhovedet heller ikke at de forbandede “dræber” snegleogså er at finde overalt. Det er en noget af en kamp, når både naturen og klimaet modarbejder én, den er svær at vinde.

Men så må jeg jo kaste mig over et andet projekt, og dem er der da også nogle af.  Det største  projekt er planlægningen af vores bryllup. Vi har som sagt en stor forkærlighed til Italien, og vi har været så heldig at en af vores gode venner fra Italien har hjulpet os godt på vej. Han kommer fra en lille by i syd Italien, ved navn Paestum, hvor brylluppet skal finde sted. Så dato, tid og sted er på plads og indbydelserne er kommet afsted. Der mangler meget endnu, blandt andet har jeg ikke set på kjole endnu, andet end på nettet, men selvfølgelig har jeg en ide om hvordan den skal se ud. Regner med efteråret bliver den store bryllupskjoletestning 😉 men vi har gudskelov en del tid til at det hele kommer på plads.

Mindre projekter popper op engang imellem. Jeg har altid beundret dem der super kreative og total DIY. Jeg har da kreeret lidt, men det har ikke været det vilde. Men en dag var jeg med Jens ud at se på maskiner til fabrikken, på en gammel minkfarm. Jeg vil lige hurtigt tilføje, at jeg ikke var taget med hvis det var en farm der stadig havde mink i bure. Jeg HADER når dyr bliver opbevaret i bur. Jeg får en stærk lyst til at befri dem alle, selvom det måske ikke er den bedste løsning for dem. Men jeg ønsker ikke at se dyr fanget, er derfor heller ikke stor fan af zoo og slet ikke cirkus !!

Det var ikke den mest ophidsende oplevelse for mig at gå rundt mellem alle de maskiner, men der stod også andet på denne farm, og pludselig stødte jeg på denne lettere slidte stol, som jeg fik helt gratis. Det er nok ikke lige en af den gamle 70’er stole som er mange penge værd, men jeg syntes den var charmerende og så straks for mig hvor godt den ville passe ind på mit kontor efter en lille makeover og kærlighed. Stolen fik vasket fugleklatter og spindelsvæv af og så var jeg ellers klar til at slibe og male. Men Jens fandt flere steder den skulle limes, og det tog flere dage inden næste etape kunne komme igang. Pyha det var træls at vente, men vidste jo godt resultatet ville blive meget bedre. Jeg fik imellem tiden købt en lille hynde og nu efter flere gange maling står den og pynter på kontoret. Ja den har skrammer og vipper lidt, men det er ligemeget jeg synes den er skøn.

 

Nu vil jeg gå ud i oktober solen som lige er kommet frem…..haven skal jo gøres klar til efteråret.

God søndag 🙂