Jens og jeg har de sidste dage smagt på mange lækre retter her i solrige Italien. Alt fra hjemmelavet til restauranter. Igår var vi ved lidoen (stranden) og her fik jeg min yndlingspasta ret, nemlig linguine/spaghetti vongule. (vongule er små hjertemuslinger).

Denne pasta ret er utrolig lækker og meget enkel at lave. Foruden denne opskrift som er bianco (hvid) vongule kan den også laves rosso (rød) som er med tomater. Jeg foretrækker dog helt klart denne udgave.

Har ikke prøvet at lave den selv endnu, men den skal helt klart prøves her i sommer.
Denne opskrift er til 2 personer:

* Linguine/ spaghetti
* 500 g hjertemuslinger
* 1 rød chilipeber
* 4 fed hvidløg
* 1 håndfuld bredbladet persille
* Olivenolie
* 1 glas hvidvin
*  Salt og peber
Kog spaghettien i letsaltet vand, indtil den er al dente.
Imens forberedes resten af ingredienserne.

Vask muslingerne ,og skrub dem hvis nødvendigt. Frasortér de åbne muslinger, som ikke lukker sig efter et bank mod køkkenbordet.

Fjern kernerne i chilipeberen. Hak chili, hvidløg og persille.

I en gryde varmes en god sjat olivenolie. Tilsæt chili, hvidløg og halvdelen af persillen. Steg det indtil hvidløget så småt begynder at tage farve.

Tilsæt muslingerne sammen med hvidvin, og læg låg på gryden. Damp muslingerne i cirka 3 – 4 minutter, indtil de er åbnede. Er der da meget væde ved, så tages muslingerne op, og væden koger på fuldt blus, indtil den er reduceret en smule.

Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig, og kom resten i gryden sammen med den kogte spaghetti og den resterende persille. Smag til med salt og peber, og server straks.

Buon appetito ?

2 comments on “Smagen af Italien…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *