Det er en sorgens dag i casa nero……da min Ollie flytter hjemmefra.

Ollie har vi haft i 5 år, og han har gennem tiden stået model til mange nye ansigter (killinger) Vi har altid set ham som en meget forstående og tolerant kat,men nu kan vi se at det måske ikke lige er sådan det hænger sammen. Ja okay killingerne accepterer han….de er jo harmløse, men når de så når en hvis alder…ja så sætter Ollie dem på plads !! Han jagter dem inde og ude og det ender altid med at den anden kat forlader os og Ollie endnu engang er enehersker i casa nero. Havde vi opdaget dette mønster tidligere stod vi ikke i denne situation idag…..

For med Conrad og Esther, vores to andre ballademagere, er det blevet mere voldsomt og agressivt. De er begge bange for ham og især Conrad bliver overfaldet, så meget at vi nu ikke kan lade det stå hen. Jeg havde selvfølgelig håbet at det ville gå over, men problemet er at jeg tænker som menneske og ikke kat. For Ollie kæmper jo desperat for at bevare sin status i familien, ja  jeg har læst bøger og gogglet som vanvittigt. Han er den mest stressede og faktisk den man skal have mest ondt af. Det har vi også og efter mange forsøg på at forbedre forholdene, må vi se i øjnene at en af mine ballademagere må flytte…….

Når nu det er Ollie man skal have mest ondt af, hvorfor vælger vi så at flytte ham ? De andre to er gode venner, meget legesyge, og her ville det have været dem begge to vi skulle flytte, da problemet stadig ville være der. Ollie er enspænderen Han gider ikke blive kælet for og passer meget sig selv. Han er bare glad hvis han, kan komme til at sove foran pejsen… har adgang til et dejligt udemiljø (med mus og muldvarper 😉  og få noget lækkert mad, især leverpostej og tun 🙂 Og de behov kan han gudskelov få opfyldt hjemme hos Jens forældre…..

Så selvom mit dyrehjerte har lidt de sidste dage….så håber og tror  jeg på at Ollie får et dejligt nyt liv i Aalborg. Jeg er ihvertfald sikker på at  han vinder mine svigerforældres hjerter med hans dejlige personlighed og særheder 🙂

Det er så vigtigt at vi mennesker husker at sætte os ind i dyrets natur og adfærd, så det bliver de bedste forhold man byder dem. Jeg har ihvertfald lært på den hårde måde…..at lykken ikke altid er tre katte istedet for én….