Min kære Casa nero har haft et meltdown. Jeg fandt ud af, på den hårde måde, at opdateringer ikke er noget man  spøger med 😉 For at gøre en lang historie kort, vil jeg bare sige, at når ens blog gør en opmærksom på at den har opdateringer, ja så skal man IKKE lukke bloggen ned mens den henter den. Der skulle flere på sagen, men med hjælp fra One.com, min svigerinde og en ven, ja så er Casa nero klar igen….uden skrammer eller mén (pyha)

Halloween er nær med sin uhygge, Jack o lanterns, og trick&treat, og jeg elsker det. For mig er Halloween også gyserfilm. Dem ser jeg med min skønne veninde Tanja, vi har ofte en gyser marathon op til halloween og vi har set lidt af hvert. Hvis Jens eller Morten (Tanjas mand) er tilstede er det kun i samme hus og ikke samme rum. De har slet ikke nerver til det…..men gode til at lave popcorn, til os tøser, det er de. Men her de sidste par år er jeg gået hen og blevet lidt af en bangebuks, og jeg forstår det ikke ? Sidste gang vi så gyser, var jeg pakket godt ind i tæppet, og det meste af tiden havde jeg kun et lille kighul ud mellem fingrene. Jeg kunne nogle gafullsizerender-3nge under filmen næsten ikke være i min krop, og bagefter var vi nødt til at se noget sjovt, for ligesom at få filmen på afstand….men jeg kom nemt til at tænke på nogle af scenerne i filmen de næste dage. Nu hjælper det så heller ikke at bo på landet hvor mørket total omslutter en, så fantasien kan få lov at løbe fuldstændig løbsk. Jeg har også aftalt med Jens, at hvis vi pludselig, mens vi kører bil, “møder” en af de latterlige personer som klæder sig ud som klovne, så er det bare speederen i bund. Jeg HADER klovne !!

Men bangebuksen popper også op ved andre lejligheder. Da Jens og jeg var i Spanien og Portugal for et par uger siden, fik Jens den ide at vi skulle på sightseeing på en vespa. Jeg tænker…okay det har jeg prøvet før. Det kan gå lidt vildt til i trafikken, og jeg holder godt ved, men jeg føler mig altid tryg når Jens kører. Vi starter ud nede ved vandet. Jens suser afsted, og nævner flere gange hvor smukt der er omkring os. Jeg prøver et par gange at kigge hen hvor Jens peger, men har al min fokus på trafikken. Da vi så drejer op i centrum, ja så er jeg flere gange sikker på at jeg skal dø. Knuger mig fast til Jens og beder englene om at få os sikkert frem. Gaderne er så smalle, men åbenbart ikke smalle nok for en bus……de er alle steder og ofte er vi klemt ind imellem dem. Mange mennesker inde på fortovet får sig et godt grin af turisterne der holder tilbage i trafikken, og ikke som de erfarne indfødte som zigzagger sig igennem. Efter en time var vi (ihvertfald jeg) glade for at være “hjemme” i vores lejlighed 🙂

På motorvejen i overhalingsbanen herhjemme kan bangebuksen også sidde anspændt, holde stramt i selen og frygte at de andre bilister hamrer ind i os. Jens har da også bemærket den lille bangebuks som passager…. men som jeg har forsikret ham om er det ikke ham som bilist jeg frygter….bare alle de andre.

Da jeg var yngre ville jeg også gerne prøve mange forskellige vilde forlystelser i Tivoli. Derfor lød en tur til Fårup sommerland, for nogle år siden, sammen med de andre pædagog studerende som en sjov ide. Falken, som du sikkert ved er en trærutsjebane, så meget tilforladelig ud. Så med godt humør hopper jeg op i en af vognene og er klar til take – off.  Men hold op hvor jeg hurtigt fortryder at jeg har valgt denne tur. Ved det første frie fald, går jeg fuldstændig i panik. Skriger hysterisk hele vejen, hyperventilere næsten og det hjælper ikke at min klassekammerat ved siden af også er rimelig skræmt. Vi er begge enige om at vi kun skal med én tur….men der er ikke mulighed for at stå af….så afsted det går med endnu en omgang skræk og skrig.

Så hvad er det lige der sker. Er det alderen der gør mig mere og mere pivet, så jeg tilsidst kun tør se tegnefilm….prøve kålormen i Tivoli og kun tage bussen som transportmiddel. Måske er det fordi jeg ikke har holdt det ved lige. At der har været for få gyserfilm, fartfulde vespa ture og vilde rutsje oplevelser. Ja hvem ved….. min bange buks vil nok altid være en del af mig….nogle dage mere end andre ?

Happy halloween 🙂