Måned: december 2015

Goodbye 2015……Hello 2016 !!

 

Goodbye-message-2015-and-hello-2016

På årets sidste dag kommer der mange minder og oplevelser frem. Her er lidt fra mit 2015 år:

Jeg fik lagt mit fødsels og årshoroskop. Det var virkelig spot on !! Hun beskrev fuldstændig mig, med alle mine styrker, svagheder og særheder hihi. Ser jeg tilbage nu, er alt ikke gået i opfyldelse, men det var virkelig en stor indsigt jeg fik af mig selv, kæmpe oplevelse.

Det var også året hvor jeg overskred alle mine grænser, for at tage det kørekort alle incl mig selv synes jeg manglede. Det vil sige jeg fik det ikke, frygten var desværre større end lysten. Men jeg har alligevel vundet en lille sejr, da jeg, i kravlegården, prøvede at køre alene i en bil uden at forulykke eller køre andre ned. Jeg har det faktisk helt okay med at skulle være passager  i bilen eller bussen resten af mit liv.

I april måned skulle en stor del af verden opleve solformørkelse. Her i Danmark var den ikke total, men nørden kom frem i mig. Så jeg lavede mig en solformørkelses kasse, den blev testet og var klar til dagen. Så var megaskuffet over at der var så skyet her i Nordjylland at solen knap nok kunne ses, og formørkelses blev set på tv istedet.

Jens og jeg har gennem de sidste 5 år haft en del katte. En af grundene til det er at en eller to af dem ofte går deres vej. Vi giver dem masser af kærlighed og kattesnacks, så er overbevist om at de bare gerne vil ud at leve det vilde liv. I år gik Ludvig, en kat vi havde reddet fra at blive aflivet. Han var en kælemus og jeg savner ham stadig. Så er det rart at Esther,naboens kat, pludselig valgte at bo hos os.

Ja som du måske har læst i info om mig, så er jeg fyldt 40 i år. Nej hvor frygetede jeg det mange måneder inden. Men pludselig faldt der helt ro over det, det er virkelig bare et tal og det har ikke på noget tidspunkt gjort ondt. Spejlbilledet griner da også af mig, når jeg står foran og siger jeg er 40, det passer da ikke. For jeg føler mig jo meget ung, så kan det vel være lige meget hvad alder jeg har ikk.

Men fest skulle der være. Jeg ville gerne fejre min runde dag, og Jens, som  blev 39, havde længe snakket om at holde en stor  fest. Så vi inviterede venner og familie til en kæmpe stor havefest. Fantastisk dag, lækker mad, hyggelig glad stemning, og lige den dag var vejret helt vidunderligt. En dag jeg vil huske altid.

Ja vejret, lorte sommer vejr, som ødelagde en del i køkkenhaven. Ville for første gang plante argurker. De to første planter døde af frost i MAJ, come on !! og de næste to døde af blæst. Squash blev der ikke rigtig noget af og solsikkerne turde åbenbart ikke at kigge frem.Nej det var ikke sjovt at være køkkenhave ejer i år, vi fik dog glæden af jordbær,ærter,tomater og gulerødder. Men næste år har bare at være bedre !!

I år valgte vi karneval fra. Vores store skønne gruppe er langsomt, de sidste år, faldet fra hinanden, af flere grunde. Havde en rigtig  hyggelig loppemarkedsdag med min ven Jonas istedet, så så mange stande, at vi blev helt udmattet, men sjovt var det. Tror dog jeg gerne vil til karneval næste år, så må vi se om jeg kan få overtalt Jens…

Loppemarkeder og bolig indretning har været en ny stor spændende ting for mig her i 2015. Jeg elsker det simpelthen, og jeg er da også blevet meget instagram ramt. Sjovt at stille ting op til et smukt billede, samt at få inspiration fra andre brugere.

Det var vel også en af grundene til at jeg lavede min blog. Var på 2-3 blog kurser, og det var alle pengene værd. Fik en stor viden indenfor blogverden, dog er der stadig nogle ting jeg ikke har forstået, så som widgets og plugins….Men ligenu er det nok det jeg har lært, og jeg er stolt af Casa Nero.

Jens og jeg har også rejst til Italien iår, og her var vi til italiensk bryllup. Det var en aften med klapsalver, tågehorn, fisk fisk fisk, masser af underholdning, ærgeligt jeg ikke forstod så meget af det, dans og fyrværkeri på stranden. Ingen taler eller sjove traditioner som herhjemme, kun ved vores bord slog vi på glas, tallerknerne og trampede i gulvet. Aftenen sluttede med meget ømme fødder, så jeg gik barfodede hjem i det kølige strand sand. Helt fantastisk aften/nat.

Jeg meldte mig faktisk til italiensk for begyndere, og regnede med at starte når vores Italien tur var ovre. Men nej, ikke nok tilmeldte. Øv øv og atter øv, så jeg håber det bliver til foråret jeg får mere indblik i det smukke sprog.

Håber at have startet en tradition med at gå i teater, mig og Jens. For en del år siden var jeg i en gruppe, hvor vi flere år i træk gik i teater. Det var altid spændende at se de forskellige stykker, og den atmosfære der er i teatret er helt specielt. Så tror 2016 også får nogle teater stunder.

Det største i år har selvfølgelig været Jens frieri. Året hvor vi har kendt hinanden i 5 år skete det, og jeg glæder mig til den dag vi endelig skal giftes. Det bliver så stort !!

Ellers var det et år, hvor jeg endnu engang brugte for mange penge på Modebørsen i Nordkraft, og efterfølgende smed det meste væk, fordi jeg ikke gad prøve det derinde.

Jeg fik klippet mit pandehår, og fortryd det næsten med det samme. Så i 2016 skal det få lov at gro og gro….

Det var “lidt” fra mig om mit år. Håber dit har været lige så godt, sjovt og helt fantastisk.

Rigtig godt nytår…..vi ses i 2016 !!

Så er julen kommet…..

Så er julen endelig kommet. Træet er pyntet, gaverne pakket ind og julestemningen har forlængst indfundet sig i Casa nero.

Så dagen skal bare nydes i fulde drag, det er vi allerede godt igang med. Nattøjet er stadig på, brændeovnen knitrer, Jens har fundet sin yndlingsplads i sofaen med en god bog, og jeg skal se tv. Der er altid så meget godt tv i julen…..

I eftermiddag går turen ind til min mor, hvor også min moster, søster og svoger kommer. Så skal der hygges endnu mere, jeg skal blandt andet se Disneys juleshow, jeg SKAL se det ellers bliver det altså ikke rigtig jul, og jeg nyder det lige så meget hvert år.

Ja det er skønt at julen endelig er her, og jeg vil ønske dig en fantisk god jul med masser af god karma <3

peace-love-joy-2

Engle 2015

Som barn samlede jeg på glans billeder i alle afskygninger. I den store samling var der også engle, meget forskellige engle. Men især den søde buttede engel, der sidder på  kort - 5016sin lille sky, havde jeg mange af, og når jeg nu ser den igen, bliver jeg helt nostalgisk.

Den bringer mange bardomsminder frem, men som du kan se er den  ved at have nogle år på bagen, øh må man egentlig sige det om en engel hihi. Farverne er falmede og en lille “make over” ville ikke skade, hvis den skal klare sig godt her i år 2015.

FullSizeRender (1)

Derfor blev jeg glædeligt overrasket, da jeg igår faldt over en noget nyere og friskere udgave af englen. Blev helt glad om hjertet, for selvom den er blevet “pimpet up” en del, bringer den mig stadig tilbage til barndommen. De er simpelthen så dekorative, tilføjet et sjovt tvist.

Nelson Mandela var i selskab med mange andre kendte afdøde engle. Bla John Lennon, Elvis, James Dean, Mother Teresa og Amy Winehouse.

De skønne engle, som de også var på jorden , vil helt klart tilføje gode energier i juledagene, og pynte på mit, forhåbentlig snart indkøbte, juletræ. Så jeg skal lige nå et lille engle indkøb en af dagene, håber bare jeg kan bestemme mig for hvem og hvor mange der bliver inviteret til julefest i Casa nero……

Jeg tog hurtigt et billede af Mandela til ære for kæresten, da han er stor fan af ham. Det er vi selvfølgelig mange der er ,men når man så også har samme fødselsdato, så har man jo et helt særligt bånd…..hvis du spørger Jens

Vil du også gerne se englene i real life, skal du forbi NORD krafts butikken Boulevarden 10 I Aalborg

Glædelig18 december til dig

Og rigtig god fest, hvis du som mig (juhuu) skal til julefrokost 😉

 

Essie is the name….

Igår fik jeg klaret de sidste julegaver inde i byen. Du tænker måske, hold da op, det var tidligt. Men nu har jeg ikke så mange at købe gaver til, og de fleste blev bestilt dagen før på nettet. Skønt bare at bestille og få dem leveret til døren, uden at stå i kø og “møde” stressede sure mennesker. Så julegaver tjek…..

Nå men jeg var så også lige forbi Matas, som er forhandler af min yndlings neglelak “Essie” Jeg er ikke den store neglelaks ekspert, og mangler koncentration og tålmodighed når lakken skal påføres. Har ofte mange forsøg inden den er perfekt, og så skal jeg næsten altid lige lave et eller andet bagefter, så den ikke tørrer pænt, men derimod får mærker i lakken.FullSizeRender

Ja det er ikke min spidskompetence, som man siger. Men med Essie, så anstrenger jeg mig virkelig, for jeg er helt forelsket, især pastel og glimmer farverne, og navnene er også fantastiske. “Summit of style” (glimmer) var den første jeg købte, og den blev brugt ivrigt til nytårsfesten, siden hen er “Sugar daddy” samt “Turquoise &Caicos” kommet til, og igår blev det til  den lækre ” Lilacism”. Den er allerede blevet testet, og dommen er “thumbs up” !! Så den skal helt klart med til julefrokost på fredag….

Nu står de så alle og pynter på badeværelset, nænner simpelthen ikke at gemme dem væk, og hvem ved, måske i det nye år der kommer en femmer 😉

Rigtig god lørdag aften til dig….

Striber…striber…striber

For et par dage siden, var jeg lige for engang skyld på nettet, hvor jeg bestilte en dejlig blød stribede (jule) pakke til mig selv. Selvforkælelse er altid dejligt, og jeg ELSKER simpelthen striber. Alle lækkerierne er fra Basic Apparel. Dejlig kvalitet, og total hygge her i december. Jeg er da også allerede hoppet i det skønne sæt, eller “nat tøj” som min mor kalder det. Det kan det selvfølgelig også bruges til, men for mit vedkommende bliver det helt klart lige så meget et hverdags sæt. Der er jo mange muligheder for at mixe det med andet i garderoben.

Alle tre dele er købt på MFullSizeRendery Fitting Room, som jeg stærkt kan anbefale. Det er ikke første gang jeg har shoppet der. De har nemlig mange lækre mærker, og ligenu er der 10 % !! Så er det nemt at finde julegaver, om det er til andre eller måske en selv, og idag, hvor det regner og stormer, er det da lige shoppe på nettet vejr.

Hvis mit indkøb har interesse, skal du tjekke “Frida Stripe” “Barbara Pant Rud” samt “Barbara Rud” ud. Men pas på, der er så mange lækre sager “derinde”, jeg var meget fristet til at købe bare lige lidt mere.

Nu vil jeg hoppe ind i sofaen med kaffe og en nybagt bolle.

God (shoppe) lørdag til dig

 

 

 

Hello december…..

Nej hvor er jeg glad for du endelig er her december. Den bedste, og hyggeliste, ( tilgiv mig for selvopfundne ord) måned, men også den sidste inden det nye år banker på. Så december skal nydes fuldt ud, og som jeg skrev i et tidligere indlæg, ja så elsker jeg december og julen.

ca9c1e2f8e7fe51c2dbf083ae9e78d45

FullSizeRender (6)

Og det “lugter” allerede lidt af jul her i casa nero. Kalenderlyset har fundet sin plads, og har været tændt flere gange, julepynten sniger sig frem enkelte steder, og Jens og jeg har åbnet vores julekalender….med de lækre små Ritter Sport   chokolader.

Udenfor er der også lidt julestemning, Heidi her har nemlig for første gang i sit liv lagt gran. Ja det er måske ikke så tit man ser det i folks hjem, men synes det pynter helt vildt, og vores store blomsterkasser så bare så tomme ud, da jeg fjernede de frosne sommerblomster. Så nu ser de ikke så sølle ud mere.

FullSizeRender (5)

Jeg tænkte, jeg ville indføre en gammel tradition, nemlig at brænde en lille gran gren af her d 1 december, for duftens skyld. Men da jeg frygtede at brænde mig, testede jeg det i brændeovnen, og det må jeg sige, det giver altså ikke samme effekt og duft. Så jeg tror bare jeg nøjes med at tænde stearinlysene istedet…

For at min 1 december bliver afsluttet rigtigt, skal jeg senere se julekalender, “Juleønsket”. Den lover rigtig godt, og jeg er ret vild med titel sangen, som Rasmus Seebach synger. Utroligt, men sandt, da jeg aldrig har hørt en sang af den folkekære Rasmus S, som jeg har brudt mig om. Måske jeg er ved ændre musik smag eller måske jeg bare er strucked by christmas 😉

 

Glædelig 1. december til dig…