Hello 2018…

Første morgen i år 2018. Jeg nyder en chai og forhåbentlig snart varmen fra brændeovnen, den har nogengange med at drille mig. Men stædig er jeg, og jeg skal nok få gang i den inden Jens står op…

Det er nu en helt speciel følelse at vågne op efter endnu en nytårsaften. Aften forløb stille og roligt med et skønt vennepar herhjemme, og jeg kom glad og forventningsfuld ind i 2018. Spændt på hvad det bringer. Men er sikker på det bliver med masser af glæde, sjov og  uforglemmelige oplevelser. Der er ihvertfald en begivenhed jeg glæder mig til. Mit bryllup. Nu er det bare så tæt på, og vildt at jeg kan sige at i ÅR skal jeg giftes !!

Så velkommen 2018 og rigtig godt nytår til dig

 

 

 

Glædelig jul…med lækkerier

Rigtig glædelig jul til dig. Her i casa nero har julefreden sænket sig forlængst. Der er tjek på gaver, indkøb, juletræ m.m. I år skal vi holde jul herhjemme med den nærmeste familie og det glæder vi os til. Men ligenu idag, her på lillejuleaftensdag (snart aften) hygger vi og slapper af. Ballademagerne har fundet deres yndlingshvilepladser, og selvom Hr. Conrad ser rimelig misfornøjet ud,da jeg har taget mange billeder af ham, så nyder han som os andre livet…

Med julen følger der jo også lækkerier med som slik og konfekt. Konfekt er ikke lige mig, bliver meget hurtigt træt af marcipan og nougat, og tålmodigheden er lig nul, når man skal stå og duppe og pynte. Så da jeg “faldt” over de her to lækkerier på Bloglovin, nemme og hurtige, ja så hoppede jeg på. Har du også lyst til at prøve ja så kommer opskrifterne her.

Brændte Baileys mandler:

200gr. mandler

4 spsk. sukker

½ tsk kanel

½ tsk kakaopulver

2-4 spsk Baileys

Bland det hele i en skål. Giv det 2 min i mikroovnen (700W) Rør rundt og giv dem 1-2 minutter mere. Tjek dem inden du giver dem de sidste 30 sekunder. Fordeles derefter på bagepapir, afkøles og voila ! lækre snacks.

Flødekarameller med lakrids:

Her blandes også alle ingredienserne som er:

1dl fløde

2spsk glukose ( kan købes i Føtex)

½ dl mørk sirup

½ dl rørsukker

1 spsk lakridspulver.

Evt: lidt flagesalt ( det glemte jeg at prøve)

Drys: flormelis

Giv det 5 min i mikroovnen (700W) i en stor skål (egnet til mikroovnen) Efter 5 min røres der rundt og massen får 2 minutter mere.

Det er vigtigt at det bliver godt varmt. Min første portion fik kun 5 min og stivnede efterfølgende slet ikke ! Min nu anden portion fik 7 minutter, men de er lidt stadig noget bløde efter de er skåret ud og drysset med flormelis. Så nu ryger de lige en tur i fryseren 😉

Og husk at karamelmassen er vanvittig varm !! så på pas i køkkenet.

Endnu engang glædelig jul…

 

 

 

 

 

 

 

 

ENDELIG !!!

En dag jeg har håbet på længe…

Sidste jul, nærmere bestemt 2. juledag sidste år mistede jeg min elskede hue. Der var orkan den dag (orkan efter danske standarder) og vi var til den store familejulefrokost i Aalborg. Rigtig hyggelig dag med masser af lækker mad, juleslik og andet godt. Ved aftenstid, da festen var ved at ebbe ud, blæste det ekstremt meget. Min mor pakkede nogle dejlige rester til mig og Jens, og så ville vi også til at hjemad.

Vi skyndte os over til bilen, og pludselig fløj min hue af…”Min hue” skreg jeg og var klar til at løbe efter den, den vejede ingenting så den ville hurtigt forsvinde langt væk. Men Jens rykkede mig afsted, hvilket var fornuftigt nok da der var stillads rundt om bygningen hvor min mor bor. Sa jeg håbede bare at den havde sat sig fast i en busk eller trillet ind under en bil.

Et par dage senere tog vi ud til min mor igen og ledte. Min mor havde også informeret varmemesteren om huen, så hvis vi ikke fandt den, var der måske et håb om at han gjorde. Efter 10 minutters tid gik Jens ind i varmen, men jeg fortsatte i mindst en time. Men ingen hue og ja jeg var grædefærdig. Jeg måtte indse at den var tabt.

Siden nytår har jeg googlet på nettet efter en hue magen til. Sammenlagt har jeg brugt timer. Trendsales, Tradono, DBA, Gul&gratis på alle mulige søgeord, materialer m.m. Huen er købt for nogle år siden, og jeg har fundet den på nettet en gang før , da jeg kom til at vaske den første ved for høj temperatur. Men nu var den ikke at finde.

For et par uger siden ledte jeg igen, da det slog mig at jeg ikke havde prøvet Ebay. Mange sider kom jeg igennem, og så bum…var den der. Min 80kr bløde grå angorahue med sløjfe fra H&M !! Fik skrevet og efter lidt roderi med Ebay og Paypal blev den sendt. Fragten var jeg total ligeglad med, tror det blev 159kr ialt, og 3 dage senere står jeg nu med den i hånden. Jeg er bare så glad. Tænk man kan være så glad for en død ting, men det kan man !!

Walking in a swedish wonderland…

Jeg elsker Sverige. Simpelthen. Så er det sagt. Også selvom de slog os i håndbold igår. Det kan godt være jeg som dansker skal “hade” vores svenske naboer bare en lille smule,da det jo er helt naturligt at have et anstrengt forhold til ens naboland. Svenskerene kan jo heller ikke lide os danskere. Jeg husker stadig “Riget” (Lars von Trier) hvor overlægen Stig Helmer ofte stod på taget og rasede over de “jävla danskere”.

Men nej jeg er fan af Sverige, og Jens har det på samme måde. Især deres sprog. Det er bare så charmende med deres, “tjena”, tyvärr”, “jättebra”, ja jeg kunne blive ved. Sproget hørte jeg første gang hos mine bedsteforældre, som så meget svensk tv. Der var simpelthen flere svenske end danske kanaler. Idag forstår jeg (næsten) alt svensk, og da sprogene jo ligner hinanden utroligt meget, burde svenskerne også kunne forstå dansk. Men det er tyvärr (desværre) sjældent tilfældet. Glad kommer vi ind på hotellet for at booke et rum, og hvad gør svenskerne så. De slår over i engelsk, selv de unge. Come on…det kan ikke være rigtigt !! Hvor svært kan det være. Engang spurgte vi om parkeringsmuligheder på hotellet, hun var helt lost, og det var i MALMØ ?? Der skal I altså stramme  op kære svenskere , hvis vi kan, kan I også…

 

Men det er stadigt et dejligt land. Fra barndommen har jeg mange dejlige minder med  blandt andet Alfons Åberg, Emil, Pippi og Madicken. Jeg elskede (elsker) Astrid Lindgrens univers, og da Jens og jeg var på besøg hos et par venner, lidt udenfor Gøteborg, søndag aften. Var det som at træde ind i denne verden. Der havde sneet siden vi kom til Gøteborg om eftermiddagen, og nu lå sneen som et magisk hvidt tæppe i Kullavik ( ja selv by navnet gav mig associationer til Lindgren). De fineste træhuse, som man kun finder i Sverige, var pyntet med lys. Et smukt svensk winter wonderland.

Julestemningen var også at finde i Gøteborg centrum. I gaderne blev der spillet julemusik og der blev “fortalt” (læs; udstilling) eventyr i butiksvinduerne. Jeg havde nogle timer på egen hånd, som selvfølgelig blev brugt på shopping. December måned får altid barnet frem i mig, så det var som at være i  forskellige slikbutikker, alle mulige lækre ting lokkede, og der blev da også købt  ind til barnet,det ses hvis tydeligt på de efterfølgende billeder. I H&M ( ja udvalget er nogle gange anderledes i Sverige, og derfor altid et must for mig) blev det til to trøjer, begge i grå (yndlingsfarven) den ene med skønne Bambi. De to andre på billedet var meget tæt på at blive købt, men fornuften og begrænsning trædte til. Har måske fortrudt lidt den “islandske”…Sephora har jeg ikke været i før. Her var der makeup i alle afskygninger, farver, glimmer m.m. Det blev kun til en lill læbepomade og en håndcreme, da jeg den sidste måneds tid har brugt rimelig mange penge på make up. Jeg forbereder jo til den store dag næste år…

Jeg vil altid gerne have en lille ting med hjem fra det land jeg besøger. Det lykkes ikke altid, men jeg gør et ihærdigt forsøg. Efter mange ting var blevet vendt og vejet, valgte jeg en mumikop til min lille samling (har kun 2 ). De er bare så søde og der følger altid en historie med. “Historien om dette vintermotiv bringer os til Mumidalen. hvor mumitrolden og lille My er vågnet fra deres vintersøvn. Lille My kælker på mumimors sølvbakke og kolliderer med mumitrolden, der falder i den kolde sne. Selvom Mumidalen er skjult i sneen, er forårssolen begyndt at give løfter om, at foråret er på vej. Det bliver endnu tydeligere da Snusmumrikken vender tilbage til Mumidalen efter sin årlige vintervandring”.

Efter lidt mere osen, gik jeg mod færgen, fyldt af julestemning, for at mødes med Jens og drage hjemad.  God jul Sverige og tak for et lille eventyrligt besøg…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når det kølige nord møder det farverige syd…

Du kender det sikkert. Man kan mærke at det man er igang med ikke føles rigtig. At man skal gå efter sin egen fornemmelse og ikke gå med til det andre prøver at overbevise dig om. Sådan en situation stod jeg pludselig i, da jeg skulle have lagt make up og sat hår i Italien.

Det var mandag morgen kl 9.00 i Paestum. Nadia fra hotellet havde arrangeret en prøve brudemakeupoghåropsætningstid til mig de næste to timer. Salonen havde åbnet bare for os, der var mindst 5 mennesker foruden Jens, Nadia og mig, og ja jeg følte mig “very speciel”. Det var en meget spændt kommende brud der satte sig i frisør stolen. Jeg havde brugt meget tid herhjemme på at finde billeder på Pinterest af den rette make up. Bevidst om min meget lyse skandinaviske hud, og det sørgelig fact at jeg ikke kan blive spraytannet i Italien (ja hvad sker der lige for det ?) havde jeg fundet meget lyse neutrale naturlige makeup billeder. Jeg var meget obs på at fortælle frisørmakeup damen at jeg var meget lys i huden, og da hun fandt farveladen frem, ja det var ihvertfald det jeg tænkte da jeg så hendes makeup samling, var jeg noget nervøs for resultatet, samtidig var jeg ret forarget over den mega klamme makeup svamp (det HAVDE været en svamp) som hun sikkert havde brugt til 100 andres ansigter. Hvad tænkte hun på !!

Hun startede med den ene side, en del var okay, men min foundation, eller var det pudder, var alt for mørk.

Damen og Nadia synes begge det var rigtig fin i farven,og det var så her følelsen langsomt opstod, er det nu det rigtige jeg er igang i. Jeg prøvede på en pæn måde at vise og forklare hvor stor kontrasten ville til min meget lyse hud. Jeg har jo på dagen bare arme, ben, ryg og hals. “Jamen så fører vi makeuppen ned ad halsen” STOP !! skreg jeg indeni, hvad tænker I på ? og Nadia havde endda tidligere fortalt at italienerne er de bedste til makeup og hår. Det var jeg så ikke lige enige med hende i, og ikke for at fornærme italienerne eller syden, men jeg tror de fleste skandinavier ville give mig ret. Vi ønsker kolde neutrale toner, i modsætning til det meget farvestrålende, og til tider lidt for malet makeup.

Jeg følte mig lidt fanget af situartionen. De havde som sagt  åbnet bare for os, Nadia brugte sin arbejdstid sammen med os, og de to timer ville jo hurtigt være brugt bare på makeup hvis jeg blev ved med at “brokke” mig. Så da den anden side af ansigtet var klaret, gudskelov lidt lysere, sagde jeg modvilligt tak, og vi gik i gang med etape to: håret…

Her var de pludselig to om mit hår. Efter en god grundig hårvask, blev mit hår gennem striglet. Ja de stod på hver sin side af mig med en børste der ligner noget man bruger til at strigle en hest med. Mit stakkels hår filtret ekstremt meget, og da de overhovedet ikke havde puttet balsam i, ja så kan du nok forstå det var en lidt voldsom oplevelse. Efter de begge havde føntørret mit hår, begyndte opsætningen af håret. Her havde jeg også vist flere billeder af frisurer jeg kunne tænke mig, alle med det fælles træk at det ser casual men lækkert ud 😉 Jeg morede mig lidt over deres fremgangsmåde. Manden krøllede håret og bad så om hårnåle af damen, som åbenbart var hans søster. Det mindede lidt om en operation. Men da de smed en klipsmaskine til strips på bordet foran mig stivnede smilet. Hvad skulle der nu ske ? Gudskelov var det bare en enkel fletning der helt ind til hovedbunden skulle være “bunden” for en opsats. Resultatet blev okay, men inderst inde var jeg ikke glad. Jeg syntes ikke rigtig jeg kunne gøre noget ved min skuffelse, så håbede bare på det blev bedre på selve dagen. Vi betalte og begav os ud i det vanvittige regnfulde vejr…

Efterfølgende var vi lige et smut forbi et konditori, hvor vi smagte på flere forskellige cremer og smage. Vi kom dog ikke nærmere en smag eller konsistens til kagen, men vi har gudskelov rigtig god tid til at finde ud af det. Har DU et godt forslag til en lækker bryllupskage, så skriv endelig. De eneste krav jeg har er at den ikke må være for sød og svampet.

Et par dage senere var vi hjemme. Men makeup og hår situationen nagede mig stadig. Jeg havde flere tanker i hovedet, alt fra at købe produkter jeg ville kræve hun skulle bruge, til at jeg måtte stå for det hele selv. Men nu er der kommet afklaring på det hele (næsten) Min skønne svigerinde vil gerne hjælpe mig med at sætte mit hår, hun er super dygtig, bla til at flette, så det skal nok blive godt. Med hensyn til makeuppen bliver det lidt mig selv, med hjælp fra min svigerinde ( hun er virkelig “a friend in need”) Jeg har allerede fundet flere produkter og skal forbi min frisør for at få nogle fif. Så nu er det en følelse af forhåbning der fylder og ikke den ubehagelig uro i maven.

Det er ikke altid nemt når nord møder syd, lys møder mørk, kølig møder varm. 😉

 

Room with a view…

Boungiorno !!

Det her er min udsigt de næste par dage. Vi er igen i Paestum, på hotellet hvor vi skal giftes næste år.  De næste dage skal der arrangeres flere ting, alt fra bryllupskage til udsmykning af de smukke omgivelser. Men vi skal også bare nyde livet og hinanden, nu da vi endelig har en lille ferie. Så er det bare ekstra skønt at vejrguderne ikke fik ret i deres forudsigelser. Ingen regn men sol fra en skyfri himmel. Livet er skønt og nu er det hvis tid til at komme ud af dynerne og få en lækker morgenmad 😃

 

 

Hvor heldig kan man have lov at være…

Undskyld det meget glade fjæs, men jeg er stadig meget overrasket over mit held.

Jeg var sikker på at jeg skulle prøve mindst 100 brudekjoler inden jeg fandt den rigtige. For ja jeg er meget kræsen, hvis man kan sige det,om indkøb af tøj. En lille bitte detalje kan gøre at det bliver “kasseret”. Det kan være alt fra en knap der er placeret forkert, har den forkerte farve eller størrelse, til at syningerne ser “billige” ud og derved få tøjet, i mine øjne, til at falde i værdi. Måske jeg lyder som en hysterisk kvinde, så er det helt okay, men det er sådan jeg er. Det tøj jeg vælger at købe skal altså se ordentligt ud !!

Så du kan nok godt forestille dig at jeg ville være endnu mere kræsen når jeg skulle finde den helt rigtige brudekjole. Jeg vil lige hurtigt tilføje at det altså ikke er mig der skaber mig som en bridezilla. Godtnok har jeg mange meninger om hvad jeg kan lide og hvad jeg helt bestemt ikke kan lide. Men jeg kunne aldrig finde på at lave en scene og skælde folk omkring mig ud som en hystade. De kvinder gør mig flov på mit eget køns vegne, og skal efter min mening sættes på plads !!

Efteråret skulle være min start til brudekjole inspiration og måske, hvis jeg var heldig, køb af kjolen. Men det havde jeg slet ikke regnet ville være tilfældet. Jeg havde fri fredagen i efterårsferien, som jeg skulle nyde med brunch på en café sammen med min mor og moster. Vi ville lige hurtigt kigge forbi Lilly og se hvad de havde at byde på. Forinden havde jeg bestilt tider i to andre brudebutikker til engang i november, og jeg havde flere (blandt andet Lilly) som jeg skulle finde tider til. På denne meget regnfulde fredag vrimlede det med forventningsfulde kommende små konfirmander i Lilly, alle piger selvfølgelig. Sammen med deres mødre susede de rundt og fandt kjoler, mens ekspedienterne sørgede for at de havde vand, og lækre lyserøde forsyninger som små kager og skumfiduser. Kjolerne lignede små brudekjoler, og priserne var da også rimelige dyre. Jeg føler mig meget gammel når jeg tænker ” da jeg var barn”. Men da jeg var barn da arvede jeg min søsters kjole, og jeg var åbenbart godt tilfreds med det” Idag er det jo gået fuldstændig over gevind…men det er et andet indlæg.Men mellem konfirmanderne, som næsten stod i kø helt ud til gaden, fandt jeg mig 2-3 brudekjoler som kunne være interessante. Tiden i køen var ikke så slem som forventet, og når man så lige kunne række ud efter lidt sødt,så var det nu ikke så skidt. Første kjole var i to dele, forstået på den måde at der var en kjole inderst og en kjole yderst. Jeg fik med hjælp fra min mor kjolerne på og jeg var vild med den (dem). Det vil sige den inderste var efter min mening alt for nedringet, men den yderste som havde mange af de detaljer jeg søgte, var lige som jeg ønskede. Prøvede kjole 2 den havde også nogle fine detaljer, men her kunne jeg overhovedet ikke lide blonderne, og jeg kunne godt mærke at jeg allerede havde forelsket mig i den første.

Men er det dumt ikke at prøve andre kjoler, ikke at besøge de andre brudebutikker jeg havde bestil tid ved, men bare slå til med det samme. Kjolen passede ikke kun i min smag, men også til mit budget. Hvad nu hvis jeg fandt en kjole mere jeg forelskede mig i, men var langt over mit budget. Kjolen kunne heller ikke reseveres, så turde jeg tage den chance at den stadig var der når jeg kom igen flere uger senere…so what to do ??

Vi forlod butikken uden kjole, men jeg ville komme forbi igen ugen efter. Vi (min mor, moster og jeg) brugte resten af dagen på at vende ideer for den inderste kjole, for noget skulle der ske. Vi fandt et mønster vi overvejede at vise til en syerske, så jeg kunne få en anden kjole inden under. Ja der var mange tanker om hvordan det færdige resultat ville/kunne blive. Men for at gøre en lang historie kort, ja så endte det med at jeg tog i Lilly igen torsdag med min mor. Kjolen var lige så fantastisk som første gang jeg prøvede den og efter lang tid snak med ekspedienten så købte jeg begge kjoler (har nemlig 14 dages retur ret) og fik bestilt en tid til fredag hos en syerske de anbefaler. Så må vi se om jeg får ændret kjolen eller en helt ny bliver syet…

“Det blev en Lilly model” (billedet viser ryggen på blondekjolen) og det er så skøn en følelse at jeg nu (næsten) kan vinge brudekjolen af på bryllupslisten. Mangler de små ekstra ting som slør, sko m.m. men der er gudskelov god tid…

En påmindelse fra fortiden…

Du kan sikkert som jeg sagtens finde noget fra din fortid, som du fortryder. Jeg var først i 20’erne og på ferie med min (daværende) veninde i London. Livet var skønt, vi var unge, shoppede om dagen og festede om aftenen/natten. En dag foreslog min veninde at vi skulle have en tatovering. Jeg havde på intet tidspunkt ønsket mig en, af flere grunde. Hvad ville min mor sige, hvad nu hvis jeg fortrød og sidst men ikke mindst, det gjorde sikkert mega ondt !! Men på den anden side kunne det jo være lidt sjovt at have en evig souvenir med sig resten af livet, så jeg sprang med på ideen.

Vi havde fundet en meget anerkendt tatovør på Portobello road market i Notting Hill. Han havde mange diplomer og priser hængende på væggen,så han ville være et fornuftigt valg.Inde i venteværelset sad alle der skulle tatoveres til højre og alle der skulle pierces til venstre. Nervøsiteten havde på dette tidspunkt meget tydeligt meldt sin ankomst, selvom vi havde aftalt vi skulle hjælpe hinanden igennem. Jeg var den første til at få en varig tus på kroppen. Dengang i 90,erne var det meget trendy at få en delfin tatoveret, hvorfor ved jeg ikke. Men dyreelsker som jeg er, var det dette motiv jeg havde valgt, som skulle pynte på min højre ankel. Der var bare lige ét problem, manden kunne ikke tatovere den så lille som jeg ønskede. Den skulle nemlig være meget lille, i tilfælde af at jeg fortrød. Vi snakkede frem og tilbage og endte ud med en fri tegning af en lille node.

Jeg var rigtig glad for den, vel gjorde det vildt ondt, men da den jo var meget lille var det jo også meget hurtigt overstået. Så vi var begge i højt humør da vi gik udfra tatovøren lidt senere, med udsmykning på kroppen, og for mit vedkommende ømme fingre, da min veninde havde trykket dem helt flade, så der var aftryk efter mine fingerringe. Ja ondt gjorde det som sagt. Resten af ferien fortsatte med spændende oplevelser og mange fede timer på dansegulvet.

Tatoveringen har nu været med mig i over 20 år, i gode og dårlige tider. Ofte glemmer jeg den, da den er så lille og ofte skjult af en strømpe. Men om sommeren titter den mere frem og jeg er nu kommet til et punkt hvor den irreterer mig. Den betyder ikke noget for mig, er faktisk ikke særlig vild med tatoveringer (undskyld til jer der elsker dem) og tiden med veninden er forlængst glemt. For nogle år siden overvejede jeg at få den lavet om til et buddistisk tegn, så ville den jo pludselig have en betydning for mig. Men jeg er idag glad for at det bare blev ved tanken.

Så jeg besluttede at få den fjernet, en af grundene var især fordi jeg jo skal giftes næste forår. Jeg skal ikke have den lige kigger frem nedenfor kjolen, så projekt tatoo away er sat igang, og i torsdags fik jeg 2 gang laser. Nogle synes det er pjat at bruge penge på at få den fjernet når den er så lille. Men for mig er den en dum påmindelse fra fortiden, og så er det altså ligemeget om den er stor eller lille. Væk skal den. Igen som for 20 år siden gør det rimelig ondt, men det er okay og jeg synes den allerede er aftaget lidt i farve. Det er bare så ærgeligt at der skal gå hele 6 uger mellem behandlingerne.

Men hver gang går jeg glad derfra med tanken om at min lille souvenir langsomt bliver visket mere og mere bort. For “that was then, this is now” !

God regnfuld lørdag til dig 🙂

 

Men’s room in the making…and a cat

Jens og jeg har foruden vores kommende bryllup også et noget mindre projekt igang her i casa nero. . Nemlig at lave Jens kontor om til et hyggeligt herreværelse. Et værelse hvor Jens (og hans gæster) kan tage en lille sjus, smide sig i den meget komfortable lænestol med puf, se en drengerøvs serie på Netflix, eller bare læse en god bog. Forvandlingen  sker lidt i etaper, men efter et par besøg i Ikea har de fleste møbler fundet sin plads. Det er allerede blevet et meget mere hyggelig sted at opholde sig, før var det enormt kedeligt og uinspirerende. Detaljerne mangler stadig, men tror mig, jeg har købt flere lækre ting, som vaser og krukker, og jeg glæder mig vildt meget til at se det endelige resultat.

 

Igår var en af vores Ikea ture, vi manglede en læselampe og et par bogkasser, og så dukker der lige en pude op jeg simpelthen ikke kan leve uden. Som mødre sikkert også ofte falder i når de er på indkøb, og køber lidt til deres børn, ja så gælder det altså også mig og mine ballademagere, denne pude skulle bare hjem og pynte i casa nero, og sådan blev det… God solrig søndag 🙂

 

 

Sommer resumé og projekter…

Oktober…efterår…og tid til et resumé

Casa nero har været på en laaaaang sommerferie, eller måske mere gået i dvale. Det samme gælder nu ikke Jens og jeg. Vi har godtnok taget et par fridage hist og her, mens ellers har vi været i selskab med laksen.

Sidst Casa nero gav lyd fra sig var på en meget regnfuld aften i juni. Juni er, ihvertfald hvis du kigger i kalenderen, årets første sommer måned. Men det er som om det hvert eneste år kommer bag på vejret. Jeg har ofte haft rigtigt dejligt vejr på min fødselsdag, men især de sidste mange år har der været alt fra silende regn, blæst til ja endda orkan ( efter danske forhold selvfølgelig), og inden du tænker….hmmm kan det have noget at gøre med hvor sød eller uartig jeg har været, så må jeg bare sige, at lige meget hvad, så synes jeg godtnok ikke at jeg havde fortjent en orkan på min 40 års fødselsdag….

Den regnfulde aften i juni blev desværre bare starten på endnu en våd og kold sommer. Det har desværre betydet at jeg endnu et år er blevet små skuffet over min/vores køkkenhave. Okay vi har haft en kort fornøjelse af jordbær og sidenhen ærter og tomater. Men f.eks squash, som vi nærmest druknede i de første år, og hvor vi måtte forære en masse væk, ja de er slet ikke kommet op af jorden. Til squashens forsvar har den måske stået for skyggefuldt, men når en afgrøde der normalt er så nem at dyrke, slet ikke spirer, og sidste år heller ikke var særligt imponerende, ja så mister jeg altså lidt lysten og glæden ved min køkkenhave. Det hjælper så bare overhovedet heller ikke at de forbandede “dræber” snegleogså er at finde overalt. Det er en noget af en kamp, når både naturen og klimaet modarbejder én, den er svær at vinde.

Men så må jeg jo kaste mig over et andet projekt, og dem er der da også nogle af.  Det største  projekt er planlægningen af vores bryllup. Vi har som sagt en stor forkærlighed til Italien, og vi har været så heldig at en af vores gode venner fra Italien har hjulpet os godt på vej. Han kommer fra en lille by i syd Italien, ved navn Paestum, hvor brylluppet skal finde sted. Så dato, tid og sted er på plads og indbydelserne er kommet afsted. Der mangler meget endnu, blandt andet har jeg ikke set på kjole endnu, andet end på nettet, men selvfølgelig har jeg en ide om hvordan den skal se ud. Regner med efteråret bliver den store bryllupskjoletestning 😉 men vi har gudskelov en del tid til at det hele kommer på plads.

Mindre projekter popper op engang imellem. Jeg har altid beundret dem der super kreative og total DIY. Jeg har da kreeret lidt, men det har ikke været det vilde. Men en dag var jeg med Jens ud at se på maskiner til fabrikken, på en gammel minkfarm. Jeg vil lige hurtigt tilføje, at jeg ikke var taget med hvis det var en farm der stadig havde mink i bure. Jeg HADER når dyr bliver opbevaret i bur. Jeg får en stærk lyst til at befri dem alle, selvom det måske ikke er den bedste løsning for dem. Men jeg ønsker ikke at se dyr fanget, er derfor heller ikke stor fan af zoo og slet ikke cirkus !!

Det var ikke den mest ophidsende oplevelse for mig at gå rundt mellem alle de maskiner, men der stod også andet på denne farm, og pludselig stødte jeg på denne lettere slidte stol, som jeg fik helt gratis. Det er nok ikke lige en af den gamle 70’er stole som er mange penge værd, men jeg syntes den var charmerende og så straks for mig hvor godt den ville passe ind på mit kontor efter en lille makeover og kærlighed. Stolen fik vasket fugleklatter og spindelsvæv af og så var jeg ellers klar til at slibe og male. Men Jens fandt flere steder den skulle limes, og det tog flere dage inden næste etape kunne komme igang. Pyha det var træls at vente, men vidste jo godt resultatet ville blive meget bedre. Jeg fik imellem tiden købt en lille hynde og nu efter flere gange maling står den og pynter på kontoret. Ja den har skrammer og vipper lidt, men det er ligemeget jeg synes den er skøn.

 

Nu vil jeg gå ud i oktober solen som lige er kommet frem…..haven skal jo gøres klar til efteråret.

God søndag 🙂