Græskar sæson og guilty pleasures…

Hvis du er en af dem der læser min blog, har du måske undret dig over at jeg skrev i december at jeg ville vende stærkt tilbage i 2019, når jeg først skriver nu, men sådan blev det desværre. Livet er nu engang svært at forudsige, så jeg må bare sige, bedre sent end aldrig, og nu er jeg her !!

Efteråret er over os, og selvom jeg elsker sommeren, så er der altså noget eventyrligt skønt over efteråret. Hyggen flytter ind i stuen igen med brændeovn, stearinlys, og bløde vattæpper, ofte i selskab af en spindende ballademager. At være i naturen på denne tid af året er helt særligt, når bladene skifter til de smukkeste farver, hyld og andre bær pryder træerne, kastanie, og ahorntræet “smider” sine kastanier og “helikoptere” overalt på jorden ( ja jeg ved ikke hvad ahorns frugter hedder rigtigt ) og svampe dukker op i alle afskygninger. Naturen er bare magisk.

Her i casa nero har jeg fået hængt små foderbrætter op til fuglene. Det tog simpelthen om sig, da jeg gerne ville tiltrække så mange forskellige fugle/ dyr til haven. Dyreven som jeg er (og i dette tilfælde nørd) googlede jeg en del. Fugle er åbenbart også kræsne, musvitter vil fx gerne spise solsikkefrø og jordnødder, og selvfølgelig mejsekugler. De er desværre ret sky, så de kommer hurtigt, snupper et frø eller en nød og flyver derefter i sikkerhed. Jeg vil gerne at “mine” fugle hænger ud i haven lidt længere, så jeg har derfor nu et jordnødde/solsikke foderbræt, et hampelidtafhvertfrø foderhus og et mejsehjul. Lige nu er det helt klart mejserne/musvitternes crib, de har fanget at jeg servicerer dem, for de spiser mig simpelthen ud af huset !! Har dog set lidt spurve og rødhalse, og mon ikke nu hvor vi er kommet langt ind i efteråret, at der kommer lidt flere gæster. Som egernet, vi ofte har besøg af, de har fået deres helt eget egernhus med nødder, men tror desværre ikke at de har opdaget det endnu.

Fra haven har vi nydt godt af vores tre æbletræer, især æblekage og juice har jeg lavet. Fra forskellige blogs har jeg opdaget flere madretter med det helt særlige hokkaido. Jeg elsker simpelthen, som så mange andre, det lille skønne orange græskar. Jeg har lavet hokkaido mos, hokkaidoboller og hokkaidomuffins indtil videre, og jeg er solgt !! For mig er græskar normalt bare utrolige dekorative, skal forresten senere idag have lavet min jack o’lantern til haven, så det er en skøn opdagelse at de også kan spises, og at det smager så lækkert. Græskarlampen gemmer dog på mange kerner, der er ret gode som snacks.

Dem der kender mig rigtig godt, ved at jeg er lidt af en oprydningsfreak. Jeg trives i at rydde op og organisere min verden. Det giver mig glæde og en dejlig ro. Det er nok i sig selv underligt for mange, og nu er der kommet en ting mere til min særhed, som en ny guilty pleasure. Hvis du sidder og tænker, hvad er det nu lige en guilty pleasure er, ja så er det kort fortalt, ” et fænomen, der bruges i flæng til at beskrive mad, musik og film, som vi synes, det er lidt pinligt at synes om” Du har helt sikkert også en eller flere, og ja jeg har også en del andre, men den her, som er ny, vil jeg sige er en af de helt underlige. Jeg har egentlig aldrig set særlig meget youtube, jeg ved det er der det sker, men jeg har mest brugt det hvis jeg lige skulle vide hvordan jeg fx afkalkedt vores Nespresso maskine. Det er jo helt vildt hvad man kan finde “derinde” og en dag ja så faldt, ja jeg søgte vel på det, over declutter videoer. Altså folk der optager sig selv, mens de rydder op, smider væk, og organiserer deres hjem. Jeg ved det, det er sært, men jeg synes simpelthen det er mega godt, og jeg har da også mine favoritter, og de er alle amerikanske. Ja så fik du lige en pinlig del af mig, håber ikke du synes jeg er alt for gakkelak.

Vi ses snart igen, rigtig god lørdag til dig.

Casa nero i 2018…

Så er julen kommet, og hvor har jeg glædet mig til denne tid på året.

Casa nero har været i dvale siden april. Sidst jeg skrev var op til vores bryllup i Italien. Det var en fantastisk smuk dag, alle forberedelser faldt på plads, vejret var med os, og alle vores gæster var med til at skabe en vidunderlig stemning.

Så kom sommeren. En sommer som varede en evighed, det mest fantastiske vejr i flere måneder, ja man skulle tro man var kommet syd på. Så er det jo ikke lige kære Casa nero man tænker mest på, og resten af året vidste sig desværre at blive så hård og uoverskuelig, så energien og lysten til at skrive bare et lille indlæg var helt væk…

“I medgang og modgang” siger præsten når man bliver gift, og hold da op Jens og jeg har været i modgang. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her i bloggen, da jeg frygter at nogle af de involverede, som vil os det ondt, læser dette, selvom jeg har sikret mig så meget som man kan, når man nu vælger at have en blog.

Familien og vennerne ved godt hvad dette handler om, og hvor har vi fået meget støtte fra dem. Mange opløftende og søde ord som har gjort hverdagen lidt nemmere, det skal I have så stor en tak for. Man finder virkelig ud af hvad der er vigtigst her i livet, og hvem der er der for en i en krise.

Livet er en skole og vi lærer  mange ting mens vi er her på jorden. Jeg har altid været utrolig positiv og åben over for andre mennesker, men det sidste halve års tid har desværre gjort mig (også Jens) mere mistroisk over for andre. Kan man stole på personen eller har de en skjult dagsorden ? Ja der sætter sig helt klart nogle spor, når ens liv bliver total forandret.

Men kærligheden i vores ægteskab kan ingen røre, vi er helt klart blevet stærkere og har fundet trøst i hinanden. Så vi skal nok komme igennem dette, ingen tvivl om det. Og karma skal nok indhente visse personer, når deres tid er !!

Jeg har som sagt glædet mig til jul og alt hvad der følger med. “Hjerternes fest” er kommet og hvor er det skønt !!

Jesper fårekylling får de sidste år med denne smukke  julehilsen (glæder mig til at høre den i eftermiddag)

“when you wish upon a star

makes no difference who you are,

anything your heart desires will come to you”

 

 

Rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår til dig

Casa nero vender stærkt tilbage i 2019

Dagen nærmer sig…

Ja lige præcis om 6 dage rejser Jens og jeg til Italien, vores lille eventyrlige Tenuta Duca Marigliano i Paestum, for det er  lige om lidt det sker…at vi skal giftes !!

Dage og måneder er fløjet afsted, og der har bestemt været udfordringer. Især i starten af året…dokumenter der skulle på plads, oversættes og sendes til Italien, brudesko der skulle findes ( der var jeg godtnok tæt på at give op) og mange andre praktiske ting. Men nu her den sidste tid, hvor foråret endelig er her,er der faldet ro over mig, så meget at jeg fandt tid til at poppe op her på Casa nero ( long time no see)

Selvfølgelig er jeg spændt og får sommerfugle i maven når jeg tænker på den store dag, men nu synes jeg endelig der er kommet styr på planlægningen, og den sidste uge står mest i tøse lækkeriernes tegn 😉

Men så er der jo lige det store spørgsmål, som alle går og venter på i disse dage. Bliver der konflikt og lockout ?

Jeg har været meget splittet. På den ene side synes jeg alle pædagoger ( som jeg jo selv er) lærere, sygeplejersker skal råbe op og ud at kæmpe for bedre løn, normering m.m. Det er simpelthen forkasteligt at os der arbejder med mennesker bliver så lidt hørt og set, at der altid kommer nedskæringer på disse  områder og  vi ikke bliver anerkendt for vores hårde arbejde !!

Men på den anden side så håber jeg det ikke kommer til at få indflydelse på mit kommende bryllup. Hvis der skal være strejke så vent venligst til efter 4 maj !!  Ja man er vel lidt egoistisk.

Men lige meget hvad skal det  ikke have lov at ødelægge mit gode humør, eller jage mine sommerfugle væk. Vi glæder os og ja nu er det lige om lidt…

 

Hello 2018…

Første morgen i år 2018. Jeg nyder en chai og forhåbentlig snart varmen fra brændeovnen, den har nogengange med at drille mig. Men stædig er jeg, og jeg skal nok få gang i den inden Jens står op…

Det er nu en helt speciel følelse at vågne op efter endnu en nytårsaften. Aften forløb stille og roligt med et skønt vennepar herhjemme, og jeg kom glad og forventningsfuld ind i 2018. Spændt på hvad det bringer. Men er sikker på det bliver med masser af glæde, sjov og  uforglemmelige oplevelser. Der er ihvertfald en begivenhed jeg glæder mig til. Mit bryllup. Nu er det bare så tæt på, og vildt at jeg kan sige at i ÅR skal jeg giftes !!

Så velkommen 2018 og rigtig godt nytår til dig

 

 

 

Glædelig jul…med lækkerier

Rigtig glædelig jul til dig. Her i casa nero har julefreden sænket sig forlængst. Der er tjek på gaver, indkøb, juletræ m.m. I år skal vi holde jul herhjemme med den nærmeste familie og det glæder vi os til. Men ligenu idag, her på lillejuleaftensdag (snart aften) hygger vi og slapper af. Ballademagerne har fundet deres yndlingshvilepladser, og selvom Hr. Conrad ser rimelig misfornøjet ud,da jeg har taget mange billeder af ham, så nyder han som os andre livet…

Med julen følger der jo også lækkerier med som slik og konfekt. Konfekt er ikke lige mig, bliver meget hurtigt træt af marcipan og nougat, og tålmodigheden er lig nul, når man skal stå og duppe og pynte. Så da jeg “faldt” over de her to lækkerier på Bloglovin, nemme og hurtige, ja så hoppede jeg på. Har du også lyst til at prøve ja så kommer opskrifterne her.

Brændte Baileys mandler:

200gr. mandler

4 spsk. sukker

½ tsk kanel

½ tsk kakaopulver

2-4 spsk Baileys

Bland det hele i en skål. Giv det 2 min i mikroovnen (700W) Rør rundt og giv dem 1-2 minutter mere. Tjek dem inden du giver dem de sidste 30 sekunder. Fordeles derefter på bagepapir, afkøles og voila ! lækre snacks.

Flødekarameller med lakrids:

Her blandes også alle ingredienserne som er:

1dl fløde

2spsk glukose ( kan købes i Føtex)

½ dl mørk sirup

½ dl rørsukker

1 spsk lakridspulver.

Evt: lidt flagesalt ( det glemte jeg at prøve)

Drys: flormelis

Giv det 5 min i mikroovnen (700W) i en stor skål (egnet til mikroovnen) Efter 5 min røres der rundt og massen får 2 minutter mere.

Det er vigtigt at det bliver godt varmt. Min første portion fik kun 5 min og stivnede efterfølgende slet ikke ! Min nu anden portion fik 7 minutter, men de er lidt stadig noget bløde efter de er skåret ud og drysset med flormelis. Så nu ryger de lige en tur i fryseren 😉

Og husk at karamelmassen er vanvittig varm !! så på pas i køkkenet.

Endnu engang glædelig jul…

 

 

 

 

 

 

 

 

ENDELIG !!!

En dag jeg har håbet på længe…

Sidste jul, nærmere bestemt 2. juledag sidste år mistede jeg min elskede hue. Der var orkan den dag (orkan efter danske standarder) og vi var til den store familejulefrokost i Aalborg. Rigtig hyggelig dag med masser af lækker mad, juleslik og andet godt. Ved aftenstid, da festen var ved at ebbe ud, blæste det ekstremt meget. Min mor pakkede nogle dejlige rester til mig og Jens, og så ville vi også til at hjemad.

Vi skyndte os over til bilen, og pludselig fløj min hue af…”Min hue” skreg jeg og var klar til at løbe efter den, den vejede ingenting så den ville hurtigt forsvinde langt væk. Men Jens rykkede mig afsted, hvilket var fornuftigt nok da der var stillads rundt om bygningen hvor min mor bor. Sa jeg håbede bare at den havde sat sig fast i en busk eller trillet ind under en bil.

Et par dage senere tog vi ud til min mor igen og ledte. Min mor havde også informeret varmemesteren om huen, så hvis vi ikke fandt den, var der måske et håb om at han gjorde. Efter 10 minutters tid gik Jens ind i varmen, men jeg fortsatte i mindst en time. Men ingen hue og ja jeg var grædefærdig. Jeg måtte indse at den var tabt.

Siden nytår har jeg googlet på nettet efter en hue magen til. Sammenlagt har jeg brugt timer. Trendsales, Tradono, DBA, Gul&gratis på alle mulige søgeord, materialer m.m. Huen er købt for nogle år siden, og jeg har fundet den på nettet en gang før , da jeg kom til at vaske den første ved for høj temperatur. Men nu var den ikke at finde.

For et par uger siden ledte jeg igen, da det slog mig at jeg ikke havde prøvet Ebay. Mange sider kom jeg igennem, og så bum…var den der. Min 80kr bløde grå angorahue med sløjfe fra H&M !! Fik skrevet og efter lidt roderi med Ebay og Paypal blev den sendt. Fragten var jeg total ligeglad med, tror det blev 159kr ialt, og 3 dage senere står jeg nu med den i hånden. Jeg er bare så glad. Tænk man kan være så glad for en død ting, men det kan man !!

Walking in a swedish wonderland…

Jeg elsker Sverige. Simpelthen. Så er det sagt. Også selvom de slog os i håndbold igår. Det kan godt være jeg som dansker skal “hade” vores svenske naboer bare en lille smule,da det jo er helt naturligt at have et anstrengt forhold til ens naboland. Svenskerene kan jo heller ikke lide os danskere. Jeg husker stadig “Riget” (Lars von Trier) hvor overlægen Stig Helmer ofte stod på taget og rasede over de “jävla danskere”.

Men nej jeg er fan af Sverige, og Jens har det på samme måde. Især deres sprog. Det er bare så charmende med deres, “tjena”, tyvärr”, “jättebra”, ja jeg kunne blive ved. Sproget hørte jeg første gang hos mine bedsteforældre, som så meget svensk tv. Der var simpelthen flere svenske end danske kanaler. Idag forstår jeg (næsten) alt svensk, og da sprogene jo ligner hinanden utroligt meget, burde svenskerne også kunne forstå dansk. Men det er tyvärr (desværre) sjældent tilfældet. Glad kommer vi ind på hotellet for at booke et rum, og hvad gør svenskerne så. De slår over i engelsk, selv de unge. Come on…det kan ikke være rigtigt !! Hvor svært kan det være. Engang spurgte vi om parkeringsmuligheder på hotellet, hun var helt lost, og det var i MALMØ ?? Der skal I altså stramme  op kære svenskere , hvis vi kan, kan I også…

 

Men det er stadigt et dejligt land. Fra barndommen har jeg mange dejlige minder med  blandt andet Alfons Åberg, Emil, Pippi og Madicken. Jeg elskede (elsker) Astrid Lindgrens univers, og da Jens og jeg var på besøg hos et par venner, lidt udenfor Gøteborg, søndag aften. Var det som at træde ind i denne verden. Der havde sneet siden vi kom til Gøteborg om eftermiddagen, og nu lå sneen som et magisk hvidt tæppe i Kullavik ( ja selv by navnet gav mig associationer til Lindgren). De fineste træhuse, som man kun finder i Sverige, var pyntet med lys. Et smukt svensk winter wonderland.

Julestemningen var også at finde i Gøteborg centrum. I gaderne blev der spillet julemusik og der blev “fortalt” (læs; udstilling) eventyr i butiksvinduerne. Jeg havde nogle timer på egen hånd, som selvfølgelig blev brugt på shopping. December måned får altid barnet frem i mig, så det var som at være i  forskellige slikbutikker, alle mulige lækre ting lokkede, og der blev da også købt  ind til barnet,det ses hvis tydeligt på de efterfølgende billeder. I H&M ( ja udvalget er nogle gange anderledes i Sverige, og derfor altid et must for mig) blev det til to trøjer, begge i grå (yndlingsfarven) den ene med skønne Bambi. De to andre på billedet var meget tæt på at blive købt, men fornuften og begrænsning trædte til. Har måske fortrudt lidt den “islandske”…Sephora har jeg ikke været i før. Her var der makeup i alle afskygninger, farver, glimmer m.m. Det blev kun til en lill læbepomade og en håndcreme, da jeg den sidste måneds tid har brugt rimelig mange penge på make up. Jeg forbereder jo til den store dag næste år…

Jeg vil altid gerne have en lille ting med hjem fra det land jeg besøger. Det lykkes ikke altid, men jeg gør et ihærdigt forsøg. Efter mange ting var blevet vendt og vejet, valgte jeg en mumikop til min lille samling (har kun 2 ). De er bare så søde og der følger altid en historie med. “Historien om dette vintermotiv bringer os til Mumidalen. hvor mumitrolden og lille My er vågnet fra deres vintersøvn. Lille My kælker på mumimors sølvbakke og kolliderer med mumitrolden, der falder i den kolde sne. Selvom Mumidalen er skjult i sneen, er forårssolen begyndt at give løfter om, at foråret er på vej. Det bliver endnu tydeligere da Snusmumrikken vender tilbage til Mumidalen efter sin årlige vintervandring”.

Efter lidt mere osen, gik jeg mod færgen, fyldt af julestemning, for at mødes med Jens og drage hjemad.  God jul Sverige og tak for et lille eventyrligt besøg…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når det kølige nord møder det farverige syd…

Du kender det sikkert. Man kan mærke at det man er igang med ikke føles rigtig. At man skal gå efter sin egen fornemmelse og ikke gå med til det andre prøver at overbevise dig om. Sådan en situation stod jeg pludselig i, da jeg skulle have lagt make up og sat hår i Italien.

Det var mandag morgen kl 9.00 i Paestum. Nadia fra hotellet havde arrangeret en prøve brudemakeupoghåropsætningstid til mig de næste to timer. Salonen havde åbnet bare for os, der var mindst 5 mennesker foruden Jens, Nadia og mig, og ja jeg følte mig “very speciel”. Det var en meget spændt kommende brud der satte sig i frisør stolen. Jeg havde brugt meget tid herhjemme på at finde billeder på Pinterest af den rette make up. Bevidst om min meget lyse skandinaviske hud, og det sørgelig fact at jeg ikke kan blive spraytannet i Italien (ja hvad sker der lige for det ?) havde jeg fundet meget lyse neutrale naturlige makeup billeder. Jeg var meget obs på at fortælle frisørmakeup damen at jeg var meget lys i huden, og da hun fandt farveladen frem, ja det var ihvertfald det jeg tænkte da jeg så hendes makeup samling, var jeg noget nervøs for resultatet, samtidig var jeg ret forarget over den mega klamme makeup svamp (det HAVDE været en svamp) som hun sikkert havde brugt til 100 andres ansigter. Hvad tænkte hun på !!

Hun startede med den ene side, en del var okay, men min foundation, eller var det pudder, var alt for mørk.

Damen og Nadia synes begge det var rigtig fin i farven,og det var så her følelsen langsomt opstod, er det nu det rigtige jeg er igang i. Jeg prøvede på en pæn måde at vise og forklare hvor stor kontrasten ville til min meget lyse hud. Jeg har jo på dagen bare arme, ben, ryg og hals. “Jamen så fører vi makeuppen ned ad halsen” STOP !! skreg jeg indeni, hvad tænker I på ? og Nadia havde endda tidligere fortalt at italienerne er de bedste til makeup og hår. Det var jeg så ikke lige enige med hende i, og ikke for at fornærme italienerne eller syden, men jeg tror de fleste skandinavier ville give mig ret. Vi ønsker kolde neutrale toner, i modsætning til det meget farvestrålende, og til tider lidt for malet makeup.

Jeg følte mig lidt fanget af situartionen. De havde som sagt  åbnet bare for os, Nadia brugte sin arbejdstid sammen med os, og de to timer ville jo hurtigt være brugt bare på makeup hvis jeg blev ved med at “brokke” mig. Så da den anden side af ansigtet var klaret, gudskelov lidt lysere, sagde jeg modvilligt tak, og vi gik i gang med etape to: håret…

Her var de pludselig to om mit hår. Efter en god grundig hårvask, blev mit hår gennem striglet. Ja de stod på hver sin side af mig med en børste der ligner noget man bruger til at strigle en hest med. Mit stakkels hår filtret ekstremt meget, og da de overhovedet ikke havde puttet balsam i, ja så kan du nok forstå det var en lidt voldsom oplevelse. Efter de begge havde føntørret mit hår, begyndte opsætningen af håret. Her havde jeg også vist flere billeder af frisurer jeg kunne tænke mig, alle med det fælles træk at det ser casual men lækkert ud 😉 Jeg morede mig lidt over deres fremgangsmåde. Manden krøllede håret og bad så om hårnåle af damen, som åbenbart var hans søster. Det mindede lidt om en operation. Men da de smed en klipsmaskine til strips på bordet foran mig stivnede smilet. Hvad skulle der nu ske ? Gudskelov var det bare en enkel fletning der helt ind til hovedbunden skulle være “bunden” for en opsats. Resultatet blev okay, men inderst inde var jeg ikke glad. Jeg syntes ikke rigtig jeg kunne gøre noget ved min skuffelse, så håbede bare på det blev bedre på selve dagen. Vi betalte og begav os ud i det vanvittige regnfulde vejr…

Efterfølgende var vi lige et smut forbi et konditori, hvor vi smagte på flere forskellige cremer og smage. Vi kom dog ikke nærmere en smag eller konsistens til kagen, men vi har gudskelov rigtig god tid til at finde ud af det. Har DU et godt forslag til en lækker bryllupskage, så skriv endelig. De eneste krav jeg har er at den ikke må være for sød og svampet.

Et par dage senere var vi hjemme. Men makeup og hår situationen nagede mig stadig. Jeg havde flere tanker i hovedet, alt fra at købe produkter jeg ville kræve hun skulle bruge, til at jeg måtte stå for det hele selv. Men nu er der kommet afklaring på det hele (næsten) Min skønne svigerinde vil gerne hjælpe mig med at sætte mit hår, hun er super dygtig, bla til at flette, så det skal nok blive godt. Med hensyn til makeuppen bliver det lidt mig selv, med hjælp fra min svigerinde ( hun er virkelig “a friend in need”) Jeg har allerede fundet flere produkter og skal forbi min frisør for at få nogle fif. Så nu er det en følelse af forhåbning der fylder og ikke den ubehagelig uro i maven.

Det er ikke altid nemt når nord møder syd, lys møder mørk, kølig møder varm. 😉

 

Room with a view…

Boungiorno !!

Det her er min udsigt de næste par dage. Vi er igen i Paestum, på hotellet hvor vi skal giftes næste år.  De næste dage skal der arrangeres flere ting, alt fra bryllupskage til udsmykning af de smukke omgivelser. Men vi skal også bare nyde livet og hinanden, nu da vi endelig har en lille ferie. Så er det bare ekstra skønt at vejrguderne ikke fik ret i deres forudsigelser. Ingen regn men sol fra en skyfri himmel. Livet er skønt og nu er det hvis tid til at komme ud af dynerne og få en lækker morgenmad ?

 

 

Hvor heldig kan man have lov at være…

Undskyld det meget glade fjæs, men jeg er stadig meget overrasket over mit held.

Jeg var sikker på at jeg skulle prøve mindst 100 brudekjoler inden jeg fandt den rigtige. For ja jeg er meget kræsen, hvis man kan sige det,om indkøb af tøj. En lille bitte detalje kan gøre at det bliver “kasseret”. Det kan være alt fra en knap der er placeret forkert, har den forkerte farve eller størrelse, til at syningerne ser “billige” ud og derved få tøjet, i mine øjne, til at falde i værdi. Måske jeg lyder som en hysterisk kvinde, så er det helt okay, men det er sådan jeg er. Det tøj jeg vælger at købe skal altså se ordentligt ud !!

Så du kan nok godt forestille dig at jeg ville være endnu mere kræsen når jeg skulle finde den helt rigtige brudekjole. Jeg vil lige hurtigt tilføje at det altså ikke er mig der skaber mig som en bridezilla. Godtnok har jeg mange meninger om hvad jeg kan lide og hvad jeg helt bestemt ikke kan lide. Men jeg kunne aldrig finde på at lave en scene og skælde folk omkring mig ud som en hystade. De kvinder gør mig flov på mit eget køns vegne, og skal efter min mening sættes på plads !!

Efteråret skulle være min start til brudekjole inspiration og måske, hvis jeg var heldig, køb af kjolen. Men det havde jeg slet ikke regnet ville være tilfældet. Jeg havde fri fredagen i efterårsferien, som jeg skulle nyde med brunch på en café sammen med min mor og moster. Vi ville lige hurtigt kigge forbi Lilly og se hvad de havde at byde på. Forinden havde jeg bestilt tider i to andre brudebutikker til engang i november, og jeg havde flere (blandt andet Lilly) som jeg skulle finde tider til. På denne meget regnfulde fredag vrimlede det med forventningsfulde kommende små konfirmander i Lilly, alle piger selvfølgelig. Sammen med deres mødre susede de rundt og fandt kjoler, mens ekspedienterne sørgede for at de havde vand, og lækre lyserøde forsyninger som små kager og skumfiduser. Kjolerne lignede små brudekjoler, og priserne var da også rimelige dyre. Jeg føler mig meget gammel når jeg tænker ” da jeg var barn”. Men da jeg var barn da arvede jeg min søsters kjole, og jeg var åbenbart godt tilfreds med det” Idag er det jo gået fuldstændig over gevind…men det er et andet indlæg.Men mellem konfirmanderne, som næsten stod i kø helt ud til gaden, fandt jeg mig 2-3 brudekjoler som kunne være interessante. Tiden i køen var ikke så slem som forventet, og når man så lige kunne række ud efter lidt sødt,så var det nu ikke så skidt. Første kjole var i to dele, forstået på den måde at der var en kjole inderst og en kjole yderst. Jeg fik med hjælp fra min mor kjolerne på og jeg var vild med den (dem). Det vil sige den inderste var efter min mening alt for nedringet, men den yderste som havde mange af de detaljer jeg søgte, var lige som jeg ønskede. Prøvede kjole 2 den havde også nogle fine detaljer, men her kunne jeg overhovedet ikke lide blonderne, og jeg kunne godt mærke at jeg allerede havde forelsket mig i den første.

Men er det dumt ikke at prøve andre kjoler, ikke at besøge de andre brudebutikker jeg havde bestil tid ved, men bare slå til med det samme. Kjolen passede ikke kun i min smag, men også til mit budget. Hvad nu hvis jeg fandt en kjole mere jeg forelskede mig i, men var langt over mit budget. Kjolen kunne heller ikke reseveres, så turde jeg tage den chance at den stadig var der når jeg kom igen flere uger senere…so what to do ??

Vi forlod butikken uden kjole, men jeg ville komme forbi igen ugen efter. Vi (min mor, moster og jeg) brugte resten af dagen på at vende ideer for den inderste kjole, for noget skulle der ske. Vi fandt et mønster vi overvejede at vise til en syerske, så jeg kunne få en anden kjole inden under. Ja der var mange tanker om hvordan det færdige resultat ville/kunne blive. Men for at gøre en lang historie kort, ja så endte det med at jeg tog i Lilly igen torsdag med min mor. Kjolen var lige så fantastisk som første gang jeg prøvede den og efter lang tid snak med ekspedienten så købte jeg begge kjoler (har nemlig 14 dages retur ret) og fik bestilt en tid til fredag hos en syerske de anbefaler. Så må vi se om jeg får ændret kjolen eller en helt ny bliver syet…

“Det blev en Lilly model” (billedet viser ryggen på blondekjolen) og det er så skøn en følelse at jeg nu (næsten) kan vinge brudekjolen af på bryllupslisten. Mangler de små ekstra ting som slør, sko m.m. men der er gudskelov god tid…